Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
—192 —
„Den danske Regjerings forandrede og formildede
Fremfærd mod vore Fiender, som umolesterede svømme paa Havet,
har endnu ikke frembragt nogen Forandring i disses aarvaagne
Paapassenhed paa den mindste Baad, som henter Kornvarer
fra Danmark. Dagligen forfærdes vi endnu ved
Efterretningen om voldsomme Angreb paa Landsmænds Skibe og
Ladninger. Har den danske Regjerings Ydmygelse Intet frugtet, eller
have vore Fiender andre Planer, hvis Udførelse tilskynder dem
til denne systematiske Grusomhed? Efter min individuelle
Overbeviisning er der altsaa ingen anden Redning tilbage for det
ulykkelige, udhungrede og udplyndrede Norge end en directe
Tilladelse fra vore Fiender til at maatte hente Korn fra Danmark
uden Molest af fiendtlige Krydsere. Men i det jeg indseer
Nødvendigheden heraf, forbinder jeg dermed det inderlige Ønske,
at dette kunde bevirkes uden voldsomme Midler. Saa meget
jeg end føler, at den norske Nation har mange grundede
Klagemaal at nedlægge for den danske Trone, saa troer jeg dog at
skylde Sandheden den Tilstaaelse, at Norge i det henrundne
Seculum fandt sig lykkeligt under det danske Scepter. Bonde
og Almuesmand udgjør den største Sum af Landets Mandtal,
og hvo nægter at disse have været i Besiddelse af en Frihed,
og nydt en Lyksalighed, som er sjelden i Europa? Hvo var
vel friere og mindre beskattet end den norske Bonde, og
udspringer ikke hver den Viderværdighed, hvormed han kjæmper,
enten fra ham selv eller fra Skjebnens ubøielige Bestemmelse?
Af den Aarsag hersker der en rolig Vedhængenhed ved den
danske Regjering i Bondens Sjæl, og blandt Almue og Bonde
skulle ikke let findes Misfornøiede. Det forekommer mig
voveligt at ombytte en Forfatning som vor med nogen anden, som
vi ikke kjende. Jeg kan ikke gjøre mig Begreb om en
Fore-II Deel. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
