Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 403 —
Fremtiden, at den før omtalte Forening paa Vestlandet for at
bevæge Regjeringen til en fredeligere Nærmelse til England
havde tabt sit Øiemed. De i Brevet berørte
Forhaabningspunkter gik efterhaanden i Opfyldelse; blidere Dage oprandt
for Norge, og ingen Nordmand tænkte mere paa at skille sig
fra den gamle Frænde.
Imidlertid vare de Fordele, som denne aabnede
Forbindelse med England aabenbarligen gav Norge, nær blevne
tilintetgjorte strar i Licencefartens Begyndelse, formedelst danske
Statsmænds snævre og eensidige Anskuelser om Englands og
Norges Handelsforhold til hinanden, og deres Mistanke til de
underfundige Planer, som Fienden og de Svenske skulde bygge
paa denne nye Virksomhed. Disse Statsmænd stode fremdeles
i den Formening, at den aabnede Trælasthandel var vigtigere
for England end for Norge, at England kunde mindre undvære
at kjøbe end Norge at sælge, og at den hele Licencefart var
kun et underfundigt Spil for at afhjælpe Englands Trang til
Trævarer, og igjennem den Kornfart, som dermed sattes i
Forbindelse, at forsyne Sverige med Korn, i det svenske Skibe
dertil skuldebenyttes. Dette yttrede Præsident Kaas tydeligen i et Brev
til en Nordmand, Kjøbmand Christopher Faye i Drammen,
som paa den Tid opholdt sig i Gothenborg, var vel bekjendt
med Forholdene, og formedelst sit fædrelandske Sind vel betroet.
Brevet viser tydeligen, baade hvilken Indflydelse Kaas tiltroede
sig, idet han kaldte sig Landets Styrer, og hvilke Begreber
endog danske Statsmænd gjorde sig om Norges Forhold til
England, som, formedelst en foregaaende Embedsstilling i Norge
selv og mangesidigt Bekjendtskab med Landts indre Forhold,
maatte forudsættes at kjende Tingenes sande Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
