- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
141

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 141 —-

ningen af 1809, igjen begyndte at røre sig i Folkets Gemytter.
Man bar da forlegen med Hensyn til Valget af det Organ,
som skulde bruges. Begge hine Selskabers Medlemmer
forenede sig derfor mod Slutningen af 1809, for at oprette et
Selskab i en større Stiil, hvis Virksomhed skulde strække sig til
alle Norges fjærneste Egne, og omfatte saavel oekonomiske og
litteraire som andre almeennyttige Gjenstande. I litterair
Henseende har imidlertid Selskabet for Norges Vel ikke
udrettet saa meget som det topographiske Selskab. Et sluttet
Selskab af Videnskabsyndere og Videnskabsdyrkere er meer i Stand
til at fremme et partielt litterairt Øiemed, og ligesom det
topographiske Selskab talte nogle af Landets lærdeste og flittigste
Videnskabsmænd iblandt sine Medlemmer, saa var ogsaa hiin
Tid Skribent-Virksomheden langt gunstigere end den nærværende,
da Embedsmændenes Sind i Almindelighed dybt bøiedes af
oekonomiske Sorger.

Man bedømme ikke dette Selskabs Art og Virksomhed i
dets OØprindelsesperiode efter dets døsige Tilstand i den senere
Tid, da det med Møie holdes sammen, da det slæber paa
nogle faa villige, og for dets Hensigts Fremme ivrige,
Medlemmer ved Siden af de mange Flere, der ligesom indtrygles
i dets Kreds. Dette Selskabs Oprettelse i hiin Tid var
ligesom en Gjenklang af den patriotiske Stemning, som var opvakt
i Nationen under Krig og Farer, og som lød endnu over
Landet efterat disse var overvundne. Det var dette Selskabs
virksomme Bestræbelser, dets Medlemmers runde Velgjørenhed,
som lagde det første, i Sandhed grundstærke Fundament til det
norske Universitets Oprettelse, ikke alene ved Skrift og Tale,
og ved denne Nationalsags alsidige Drøftelse, men ved Bidrag,
som i Størrelse overgik Alt hvad der til et patriotisk Øiemeds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free