- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
155

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 155 —

taus som Graven og bar aldrig udenfor Prindsens Kammer,
hvad kun der hørte hjemme. Han var utrættelig i Omsorg for
Prindsens smaa Fornødenheder, der vist nok ikke vare af stor
Omfang eller vanskelige at tilfredsstille, men i en bestemt Orden
vendte tilbage i hans daglige Forretningskreds. Men hvad der
i Prindsens sidste Levedage især gjorde ham Holst kjær og
uundværlig var det, at han var saa godt som den eneste Mand i
hans Omgangskreds, med hvem han frit kunde omtale sine
kjære Erindringer om det Land, han havde forladt, og som
beholdt hans Kjærlighed til hans sidste Stund. Dertil kom, at
hans Helbred, strax han indtraadte paa svensk Grund, leed ved
Coliksmerter og Maveuordener, der i høi Grad foruroligede
ham, og hvorved hans Sind, der tillige bøiedes af andre
Sorger, endnu mere nedtryktes. Allerede tidligen sattes disse
Ulemper af Rygtet, der saa gjerne bærer Gift paa sin Tunge, i
Forbindelse med forbryderske Planer mod Prindsens Liv, og
Flere af Sveriges ædelttænkende Mænd, der vare Prindsen
oprigtigen hengivne, vare bekjendte med dette Rygte, og søgte,
som ovenfor fortalt, at skjule det for ham. Men Historien
behøver neppe at give denne Prindsens Sygelighed en saa
giftig Rod. Den forklares naturligen af en forandret Levemaade,
et festligt Liv, af den lidenskabelige Sindsbevægelse, som maatte
ledsage hans nye Stilling, og den nedtrykte Sindsstemning,
som bittre Erfaringer foranledigede hos en saa simpel og naturlig
Charakteer, og som længe havde været ham fremmed, samt, og
maaskee fornemmeligen, af en forhen omtalt Uorden i hans
Livsorganer, der yttrede sig meest, naar han førte et stille Liv.

I May Maaned dette Aar foretog Prindsen en Reise til
de sydlige Provindser i Sverige for at undersøge
Forsvarsanstalterne, og gjøre sig bekjendt med Troppernes Tilstand. Paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free