- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
167

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 167 —

forblev i Sverige og der modtog Embedsstilling, hvilket han
visseligen ikke havde gjort, dersom han havde betragtet
Prindsens Død som en Følge af en snigmordisk Forbrydelse. J
Norge blev imidlertid dengang hans Beslutning at forblive i
Sverige miskjendt, eller i det mindste dadlet; thi det dunkle
Rygte om Prindsens Forgiftelse, som var i Omløb i Sverige,
udbredte sig endnu meer i Norge, og man vidste, at Holsts
Stilling i Armeen var ham i hans Fædreland forbeholdt 1).
Men Enhver, som kjendte Holst, vil visseligen frifinde ham for
den Ligegyldighed, at han af egennyttige og ærgjærrige Grunde
havde opofret sine Følelser for Prindsen, naar han havde havt
Anelse om hans Død ved en forbrydersk Udaad2).

Prindsens Kammertjener Juul vilde ikke forblive i
Sverige; men ilede strax efter Prindsens Død tilbage til
Augustenborg. Der fattedes ikke paa liberale Tilbud fra det svenske
Hofs Side for at holde ham tilbage; thi det vilde hædre
Prindsens Minde ved at berede en ham saa dyrebar Tjener en
sorgfri Fremtid og lykkelige Alderdomsdage. Juuls Bedrøvelse
havde en dyb Rod; han havde været om Prindsen fra hans
tidligste Ungdom, og ledsaget ham paa hans udenlandske Reiser,
og under den østerrigske og norske Krig. Naar Juul talede om

1) Prinds Frederik af Hessen, som tilfældigviis var i Forfatterens
Huus nogle Dage efterat Sørgebudskabet om Prindsens Død var
kommet til Norge, erklærede sin Glæde over, at Holsts
Tilbagekomst til Fædrelandet var ham lettet derved, at hans Nummer i
Armeen her stod ham aabent.

2) I Sverige er bleven anført som et Beviis paa Agtelse for
Prindsens Minde, at der blev tilstaaet Holst en betydelig Pension efter
Prindsens Død. Forfatteren kjender ikke disse Forhold, men Holsts
Levemaade bar ingen Symptomer af en glimrende Stilling.

Prindsens Privatsecretair i Sverige, Kullberg, nu Biskop i Calmar,
har ogsaa erklæret sig overbeviist om, at Prindsen ei døde af Gift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free