- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
171

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 171 —

tugen af Augustenborg, den afdøde Kronprinds’s Broder,
Andre Kongen af Danmark, Andre Prindsen af Oldenburg,
den russiske Keisers Svoger, og Prindsen af Danmark,
Christian Frederiks, Navn blev ved denne Leilighed ogsaa nævnet.
Imidlertid synes Stemningen i Begyndelsen at have fæstet sig
paa Hertugen af Augustenborg, og Holst til den Ende at være
bleven afsendt til Augustenborg. Reisen skede saa hurtig, at
Holst ikke engang berørte Kjøbenhavn. Det samme Parti, som
havde arbeidet for Christian Augusts Valg, arbeidede nu ogsaa
for hans Broders, og i Spidsen for dette stod Adlersparre og
Platen, hos hvem vel endnu den gamle Idee om den
skandinaviske Halvøes Forbindelse raadede. I en Skrivelse til
Kongen fra en unævnt Raadgiver 1) anbefaledes meget dette Valg,
og deri lægges stor Vægt paa „den norske Nations levende
Hengivenhed“ for den afdøde Prinds, der rimeligviis vilde gaae
over paa Broderen. Ved Hertugens Nærværelse i Ramløse
havde han vundet de Tilstedeværendes almindelige Yndest ved
sine Kundskaber, sit simple og forekommende Væsen, ligesom
han i det Udvortes ikke var Prindsen ulig. I Danmark troede
man, at Hertugen, der var bekjendt som Videnskabsmand,
nødigen forlod sin philosophiske Rolighed for at indtræde i en
Stilling, som havde givet hans Broder liden Glæde, og hvori han
havde fundet en tidlig Grav. Det hedte derhos, at Hertugens
Gemalinde tilraadede at afslaae en Krone, som hun troede burde
sættes paa hendes Broders, Frederik den VItes Hoved. J
Sverige páastod man, at Hertugen ikke viiste sig utilbøielig til
at modtage Valget, men gjorde den samme Betingelse, som hans
afdøde Broder under lignende Omstændigheder havde gjort,
nemlig at Valget skulde have Kongen af Danmarks Bifald. Un-

1) See Handlingar rørande Sveriges Historia 9de Deel Pag. 1 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free