- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
187

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 187 —

engelske Skibe fra sine Havne og confiskere engelsk Eiendom,
var at lægge Baand paa Sveriges vigtigste Næringsveie. Den
største Deel af Sveriges Jern gik ud af Landet, og deraf
allerede paa den Tid en stor Deel til Amerika. Standsning af
denne Fart vilde smerteligen føles i Sveriges store Høiland,
hvor det vrimler af Jernfabrikker. Nationen havde ventet, at
dets nye Kronprinds formedelst sin nøie Forbindelse med
Napoleon skulde berede Sverige Fred med Frankrige uden noget
saadant Brud med England, der maatte forstyrre dets Handel; —
og nu forlangtes en ligesaa streng Jagttagelse af Fastlandets
Spærringssystem med Hensyn til England, som Napoleon selv
og hans Allierede fulgte. Carl Johan indsaa denne sin
vanskelige Stilling, og begyndte at gjøre sig fortrolig med Tanken
om at skille Sveriges Interesse fra Frankriges, og at bringe
sin Kjærlighed til sit gamle Fædreland som et Offer for sine
nye Forhold. For Tiden maatte han vel føie Napoleons Villie,
og aabenbart erklære England Krig, og fra begge Sider
gjordes tilsyneladende de sædvanlige fiendtlige Foranstaltninger; men
hemmeligen fortsattes Forbindelsen imellem Sverige og
England, og deres Skibe seilede fredeligen ved hverandres Side i
de nordiske Vande. Ikke meget over et Aar var henrundet
fra Kronprindsens Ankomst til Sverige, førend den skjulte
Forandring i Prindsens Tænkemaade aabenbarede sig i hans, i .
stærke Udtryk, med Keiser Napoleon førte Brevvexling, og
Sverige kom da i samme Stilling til Frankrige og England, som
før Gustav 4de Adolphs Afsættelse, men med større Kraft til
at understøtte sin nye Politik.

I Aaret 1810 stod saaledes Sverige i en politisk
Stilling, heel forskjellig fra den, som i 1809 havde fundet Sted.
Da var det fast Englands eneste Forbundsfrænde paa Fastlan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free