Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 197 —
Den øvrige Deel af Norge tog liden Deel i Kaperfarten,
især efter Aaret 1809, da Forbindelsen med England i hiin var
aabnet, og kun meget enkelte Huse 1), som ikke befattede sig
med Trælastudskibning, deeltoge i Fælledskab med vestlandske
Kaperudrustere i denne Fart. Saavel denne, som
Orlogsmændenes Jagen efter Koffardiflaader, som fore imellem England
og Østersøen, var endog almindeligen forhadt i den øvrige Deel
af Norge, og betragtedes som et farligt Indgreb i den Slags
Neutralitetstilsktand og fredelige Handelsforbindelse med
England, som ved Licencefarten var tilveiebragt. Krigens
Bitterhed voxede under denne gjensidige Molest, som næredes af
Privatinteressen uden at fremme Statens Tarv. Norges Forhold
til England grændsede saa nær til et livligt Handelssamqvem
i den dybeste Fred, at Overgangen til en Fredstilstand, eller
i det mindste en Vaabenhvile, liig den der fandt Sted imellem
Srverige og England, var ligesaa naturlig som let, og Følgerne
deraf vilde have virket velgjørende endog paa Danmarks
Sletter. Men Privatinteressen hæver sig sjeldent til store Hensyn
til Fædrelandets Tarv, og Danmarks Konge var endnu ikke
fredelig stemt mod England.
I Danmark var Kaperfarten baade meer indbringende, og
indeholdt fra den Side en større Opmuntring til privat
Deeltagelse, og tillige fandt den Sted under en fuldkommen
Afbrydelse af den danske Skibsfart paa fjærne Vande. Den var saa
at sige der den eneste private Sømandsvirksomhed, da endog
danske Kornskuder under Krigen sjeldent saaes i Kattegattet.
Derhos var den danske Kaperfart en saa alvorlig Hindring i
den engelske Fart paa de baltiske Vande, at den danske Regje-
1) Af disse erhvervede et i Christiania sig en ikke ubetydelig Formue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
