Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 199 —
skede da hyppige Reclamationer fra de Staters, især Amerikas,
Side, som troede Neutralitetsretten krænket ved de danske
Tribunalers Priisdomme og den danske Kasse fik i den Anledning
store Byrder at bære. Foruden ovennævnte Fordele havde den
danske Stat andre og store af denne Fart. Betydelige
Summer indfløde i Statskassen igjennem Tolden af opkaprede Varer;
Danmark selv forsynedes paa denne Vei med mangfoldige
Varer, som det paa fredelig Vei ikke kunde erhverve, og da en
Deel af Priispengene maatte indbetales i den danske
Statskasse, hvor de sattes fast i Kaperobligationer, hvis Udbetaling
henfløttedes til en fjærn Fremtid, saa fik den derved et
velkomment Tilskud1). Den danske Staskasse optog, stedse forlegen,
alle Tilflydelser, og henskjød Tilbagebetalingen til en fjærnere Tid.
Den danske Kaperfart havde ikke alene Fordelen af Landets
Beliggenhed og Indbyggernes ivrige Kapersind under Landets
særegne Stilling for sig fremfor den norske, men ogsaa det
overflødigere Mandskab. Den fordeelagtige Skibsfart i Norge
paa denne Tid beskjæftigede alle dygtige Matroser, som ikke
vare udskrevne til Orlogs, og de lode sig heller hyre i denne
fredelige Fart, der afkastede en sikker og god Fordeel, fremfor
at gaae ombord i Kapere og udsættes for at slæbes i de
forhadte engelske Prisonø. Formedelst Handelens Hvile var der
i Danmark flere ledige Matroser overalt end i Norge, og naar
1) Ved en Cancelliplacat af 8de November 1810 blev bestemt at:
„naar en Prise, som er condemneret til Fordeel for nogen med
kongl. Kaperbrev forsynet Kaper, ved Auction udbringes til meer
end 10,000 Rdlr., da skal det af hvad Prisens Realisationssum
overstiger 10,000 Rdlr. gjøres frugtbringende i Kongens Kasse“.
Efter 4de § skulde derfor udstedes Obligationer, lydende paa
Opsigelser efter 6 Aar med 4 pCt. Rente. Disse Obligationer bleve
en stor Gjenstand for Salg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>