- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
202

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremstød, som denne Indretning vilde give Videnskabeligheden
i Norden. Han var endog i visse Punkter enig med
Forfatteren og udhævede fordeelagtigen disse; men han gik med skarpe
Vaaben især løs paa Wergelands Udfald mod Frændestaten,
og blottede Manglerne i hans Udkast til Universitetets indre
Organisation. Recensenten beholdt vist nok Valpladsen,
forsaavidt han ikke gjendreves af noget alvorligt Gjenmæle. De
Mænd, som havde tilkjendt Wergeland Prisen, lode det blive
ved enkelte Yttringer af Misnøie over den strenge Behandling,
og paa Wergelands Landsmænd havde Recensionen ingen
synderlig Virkning til Skade for dens første fordeelagtige
Indtryk. De fleste Nordmænd, som interesserede sig for denne
Nationalsag, fulgte alene med spændt Opmærksomhed Sagens
Materie. Denne var vakt ved Wergelands Bog, og de vare
mere ligegyldige for de Planer, der lagdes for Universitetets
Form, som de troede vilde blive bestemt af de rette Hænder.
Wergeland vaandede sig under Recensionen og tog ikke
alvorligen til Gjenmæle. Han gjemte de bittre Følelser, som
Recensionen forvoldte ham, til en beleiligere Tid, og gav dem senere
hen, da Norge var bleven forenet med Sverige, Udbrud paa
en Maade, sam opvakte Misnøie baade i Norge og Danmark.

Denne Recension virkede imidlertid i en anden Retning.
Den lagde Tømme paa ubesindige Udtryk af en eensidig
Fædrelandskjærlighed, som saa let blander ubeføiede Ankeposter og
indbildte Fornærmelser med Bevæggrunde, der hvile paa
Sandhed og Ret. De faa Skribentere, som beskjæftigede den norske
Presse, bleve mere forsigtige, og Nordmændene indskrænkede
sig til i Gjerningen at fremme denne Nationalsag. Det blev
Nordmændene alt meer og meer klart, at der behøvedes en
Høiskole i Landets eget Skjød, deres Attraa vorxede efter en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free