Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 309 —
hvortil Prindsen selv, der viiste den største Afholdenhed under
disse Libationer, visseligen ikke gav den mindste Anledning.
Nogle af de Privatmænd, hvis Huus Prindsen gjæstede,
samlede nogle af Egnens gjæveste Bønder, deels for at gjøre
Prindsen bekjendt med Fjeldets herlige Sønner, deels for at
gjøre disse selv deelagtige i den Glæde at see Arvingen til
Norges Trone. Nogle af disse forvildedes ved denne Sang
og Poculering, og yttrede Frygt for, at deraf skulde opstaae
Vaner, fordærvelige for Prindsens Fremtid. Men denne
Misforstaaelse frembragtes kun af hans Omgivelses overdrevne Iver
for at exaltere et Folk, som intet udvortes Pirremiddel behøver
for at yde Tronens Nærmeste oprigtige Hengivenheds Beviser.
Hele Prindsens Færd og Væsen viiste Glæde over disse
troskyldige Yttringer af Folkets Kjærlighed til Kongehuset, som
dagligen frembares ham paa denne Reise midt under
Næringsveienes Standsning, under en trykkende Brødmangel i de
ringere Stænder, og under mange Slags Forstyrrelser og Kerle
genhed i den indvortes Stilling.
Det var paa denne Reise, i Nærhedan af Jarlens egen
Borg, at Prindsen og Grev Wedel havde en Samtale, hvori
Greven fremsatte sin Mening om Landets politiske Stilling med
en Frimodighed, der var ligesaa usædvanlig, som Yttringen selv
var en Mislyd i Prindsens Øren. Wedels Tænkemaade med
Hensyn til den skandinaviske Halvøes Stilling og fælles
politiske Interesse kunde ikke være Prindsen ubekjendt. Wedel lagde
ikke Skjul paa sin politiske Tro, endskjønt han paa den Tid
ikke gjorde noget eneste Skridt til at fremskynde den politiske
Forandring; han frembar aabent sin Mening for Bekjendte og
Ubekjendte, og Prindsen maatte have hørt tale om, hvad der i
denne Henseende allerede foregik, da Prinds Christian August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
