- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
320

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

—1320—

lige Færd mod England, for at aabne Norges Handel en
nødvendig Udflugt. Danmark havde saaledes visseligen ikke givet
Anledning til den Krig, som nu beredtes af det store Forbund.
Men det var bestemt i den store Alliance, at en vigtig Deel
af de danske Stater skulde være Kjøbesummen for Sveriges
Medvirkning til Napoleons Undergang — en Medvirkning, der
ei alene var vigtig under dets østlige Naboes vaandefulde
Krigstilstand, men formedelst dets Tilskud af Tropper, og
fornemmeligen den Generals Personlighed, der skulde anføre dem.
Derhos besmykkedes denne Danmark uforskyldt paaførte Krig
deels med de svageste Grunde, deels skjultes Grundenes
Svaghed under de mægtigste Staters Taushed. Efter Slaget ved
Leipzig og i det Øieblik da Danmark, med mere Sandhed end
Klogskab, bavde i offentlige Erklæringer forklaret sine Grunde
til fiendtlige Forholdsregler mod Rusland og Preussen, stod
Danmark saa godt som ene paa den nordiske Valplads mod en
Skare af de mægtigste Fiender. Napoleon, til hvem det
nyligen havde sluttet sig ved det nøieste Beskyttelses-Forbund, havde
paa Leipzigs Sletter tabt Prisen for alle sine Seiervindinger,
og maatte som Flygtning ile tilbage til Frankrige med et
Fragment af sin store Armee, lykkelig om han kunde bevare
Frankriges Grændser, og uden Haab om nogensinde at faae den
afgjørende Stemme i Europas Anliggender, som han havde tabt.
Kun Davoust var tilbage i Hamborg med en Hærafdeling,
som langt fra var de talrige Fiender der omringede ham voren,
og denne Generals eneste Attraa var at redde sine Krigere for
sin slagne og forfulgte Keiser, ubekymret om hvorledes det gik
Frankriges svage Allierede i Norden, hvis Skjebne glemtes
under den store Kamp paa Liv og Død, og som uuees ite
mere kunde yde den ringeste Beskyttelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free