- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
332

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

—2332—

andring, end den ellers formedelst sin Kjærlighed til det danske
Fynasti og Had til Nabostaten vilde være. Den største Deel
af Nationen har neppe den Grad af Cultur, at den er
tilbøielig til at opoffre sin egen borgerlige Lyksalighed for
Efterslægtens — og jeg spørger frimodigen, hvilken Stilling kan være
frygteligere og ufordeelagtigere end Norges nærværende? Jeg
tilstaaer oprigtig, at jeg ikke vilde høiagte den norske
Handelstands Kundskaber, dersom den bar sit Sølv til en Bank, der
er grundfæstet paa en saa ubeqvem Grundvold som den
projecterede, og som har en Masse af Sedler at bære paa, der evig
vil hindre dens Flor.“

„Den anden farlige Omstændighed er Koraprisecaes høie
Standpunkt — høi i Forhold til de ringere Classers Dagløn
og Midler til Erhverv, under Frygt for at de endnu skulle
stige høiere. Denne Omstændighed vil bringe den fattige
Dagleier, Strandsidder og Huusmand i en fortvivlet Tilstand, og
ogsaa han vil gladeligen ombytte sin Elendighed med
hvilkensomhelst Forandring, der bydes ham, enten af den ene eller
anden Regjering. Deres Høihed kan i Dexes Stilling ikke lære
at kjende Landets Nød, som den findes i Elendighedens Hytte;
men i disse ynkværdige Menneskers Navn beder jeg Dem tage
denne Sag i nøiere Overveielse, og ikke voldgive den fattige
Almue til Privates Forsørgelse alene, som jeg i Sandhed ikke
troer kunde raade Bod paa Landets Trang. De
Opoffrelser som maae gjøres, ere store og uforholdsmæssige til
Statskraften, men med Forsynets Bistand er det Uskyldighedens og
Retskaffenhedens sidste Anstrengelse mod Vold og Uretfærdighed 1).“

1) Brevet ender med den Bemærkuing at Forfatterens egen Stilling
ei har foranlediget disse Betragtninger, da han i den Henseende
var beroliget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free