Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 372 —
ulykkelige Udfald af den syvaarige Krig udbredte Sorg og
Bekymring over begge tilforn forenede Riger. I Danmark vare
de vemodige Følelser ved Skilsmissen almindelige og
Bekymringen udeelt, og disse gave sig Luft i Aviser og flere velskrevne
Afhandlinger. I Norge selv var der i Sandhed saare Enkelte,
som glædede sig ved den skandinaviske Halvøes Forening, eller
deri anede Fremtidens Held for Fædrelandet. Man ventede i
Norge et uheldigt Udfald af Krigen; thi man vidste at store
Krigermasser væltede ind over de danske Stater, og at
Danmark kun havde en uforholdsmæssig liden Styrke at sætte mod
sine Fiender. Men de mange Rygter, som vare udbredte om
mægtige Nationers Mægling, Tilliden til at Englands Interesse
for Norge skulde vaagne med fornyet Kraft i Krigens sidste
Opløsning, havde opvakt Forhaabninger i Norge, som næredes
derved, at vore Aviser optoge blot hvad der kunde tjene
Nationen til Trøst, og der fra Regjeringen selv mestendeels udgik
beroligende Betragtninger over de udvortes Forhold. — Da
imidlertid Fredsslutningen i sit hele Omfang og med sine
nedslaaende Betingelser var bleven Nationen bekjendt, var det første
Indtyk, som Efterretningen gjorde paa den større Deel af
Nationen udenfor Hovedstaden, forsaavidt den var overladt til
sine rolige Betragtninger, Følelsen af en vis Nødvendighed at
bøie sig under en uundgaaelig Skjebne, og Haabet om at
Foreningen med Sverige kunde skee med Bevarelsen af Norges
Selvstændighed, og en passende constitutionel Form. Tanken
om en Modstand mod en Beslutning, som var tagen i det store
Raad af Europas mægtigste Stater, faldt endnu kun
forholdsmæssigen faa Landsmænd ind, og Haabet støttede sig, som
ovenfor anført, i denne Henseende til de Fordele, ved hvilke
Foreningen i Følge Englands Garanti var betinget. Forfatteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
