Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 383 —
mark, som kom fra Thygesons Haand; men dette var
kraftfuldt og i Forening med Carsten Ankers vist nok af
Betydenhed for Sagen selv.
Fireogtredivte Capitel.
Da Prindsen havde taget sin Beslutning, ikke at forlade
Norge under dets nærværende critiske Stilling, og at modsætte
sig Norges Forening med Sverige, var han betænkt paa at
reise de Midler, hvorved Værket kunde fuldbyrdes, og paa at
vinde Folkets Bifald ved et passende Regjerings-Forhold.
Hans første Omsorg var at udnævne Cheferne for de
forskjellige Corps, som skulde forsvare Grændsen mod de Svenskes
mulige Indfald, og at postere disse paa passende Puncter.
Han saae sig i denne Henseende om blandt de Mænd, som
vare blevne ham personligen bekjendte eller anbefalede som
hæderlige, dygtige og sit Fædreland opofrede Mænd1). Fra hans
Cabinet udgik i den Henseende under 1ste Februar Ordres til
disse Chefer, blandt hvilke især Oberstlieutenant Krebs og
Oberste Hegermann syntes at have været i Besiddelse af
Prindsens fortrinlige Tillid. Han tillod endog Oberste Hegermann
i enkelte Tilfælde at tage sin Beslutning paa egen Haand, uden
derom at gjøre Tilmeldelse til Generalmajor Staffeldt, til hvem
det i Almindelighed var Corps-Cheferne paalagt at rapportere
deres Bevægelser. I sin Ordre til Hegermann siger han, at
hans Brev kun var en Esqvisse, som Obersten selv nærmere
maatte udarbeide, og hvorom Prindsen vilde conferere med ham
1) Krigshistoriens Løb vil efterhaanden lære os at kjende disse
Mænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
