- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
386

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 386 —

de frimodige Yttringer, hvormed Kongerne hilstes i fordum Tid,
og hvis Spor fandtes i vore Fjelde endog under de meest
uindskrænkede Kongers Regjering. Derhos var det en let Sag for
en Mand i Prindsens ophøiede Stilling paa den Tid at
fremlokke Modbydelighedsyttringer mod hvilkensomhelst Forening med
Sverige; thi denne boede visseligen i Bondens Sjæl og
deeltes af den store Mængde i alle Borgerclasser paa alle
Dannelsestrin, og Tronarvingen, som bar Løftet og Haabet om en
Selvstændighedstilstand i denne Henseende paa sine Læber, maatte
i Følge denne Stemning være høist velkommen. Prindsens Reise
var saaledes et Triumftog, paa hvilket der ikke manglede paa
Jubel og Glædesyttringer. Det er iøvrigt ikke Forfatterens
Hensigt at følge Prindsen Skridt for Skridt paa denne Reise,
som blev stykkeviis indført i forskjellige Nummere af Bladet
Tiden, og hvoraf Brudstykker findes i Wergelands
Constitutionshistorie. Paa Reisen til Trondhjem ansaae Prindsen sig ikke
sikker for fiendtlige Planer mod sin Person. Han befalede
derfor Major Arntzen under 1ste Februar ved Patroullering
og Vagt paa de Steder, hvor han holdt Natteqvarteer paa
Reisen igjennem Østerdalen, at sikkre Reisen for Foruroligelse af
Fienden.

Om Hensigten af denne Prindsens Reise til Trondhjem
har der været yttret adskillige Meninger, der mestendeels gaae
ud paa, at det var Prindsens Plan, der at lade sig udraabe
til Konge, og saaledes benytte Trøndernes i Oldhistorien
bekjendte Indflydelse paa Norges Anliggender og paa
Kongevalget, for at gjøre sin kongelige Arveret gjældende. Men der er
ikke Anledning til den Mening, at Reisen havde en saa
alvorlig og dyb Plan. Den synes meget mere kun at have været
deels en Adspredelse-Reise efter den spændte Sindsstemning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free