Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 390 —
Meddelelser, som vare tilstede ved Mødet, ved Siden af de
Kjendsgjerninger, som han selv under et Ophold i Christiania
paa den Tid umiddelbart har samlet og nedtegnet, for saavidt
muligt at adsprede det Mørke, som hviler over dette vigtige
Møde, der foreløbigen styrkede Prindsen i hans Beslutninger,
og bestemte hans forberedende Skridt til at befæste sig paa
dorges Regjeringssæde. Det er, som ovenfor bemærket, høist
rimeligt, at Prindsens første Tanke, efter at Kielertractaten var
bleven bekjendt, var at bestige Norges Trone som
odelsbaaren 1) Fyrste, og at han efter Kongeloven troede sig berettiget
til at indtræde i sine Forfædres Rettigheder. I disse høie
Begreber om sin Stilling til Norge efter Rigernes Skilsmisse
bestyrkedes han ved de enkelte Raadgivere, som i Opløsningens
Hieblik stode ved hans Side, og gave hiin Soubverainitetsidee
Medhold. Forsaavidt det var hans Hensigt, under alle
Omstændigheder at forhindre Norges Forening med Sverige, og
saaledes ved en bestemt Modstand bevare Norges foreløbige
Selvstændighed, for senere hen, til beleilig Tid og under
forandrede politiske Forhold, at tilveiebringe de tvende nu ved Vold
adskilte Rigers Forening igjen, maatte Kongeloven for et Skud
af den oldenborgske Stamme være den ønskeligste Basis for
Tronbestigelsen. Men det varede ikke længe inden Rygtet om
denne Prindsens Soubverainitetsplan, endskjønt det i
Begyndelsen udbredtes i en ubestemt Form og svævede alene om i et
indskrænket Omraade, opvakte Ængstelse hos Flere blandt Lan-
1) Dette Udtryk optog han rimeligviis gjerne, fordi han meente, at
det maatte have en god Klang i den norske Bondes Øren, og
fordi det betegnede hans Arveret i Følge gamle Institutioner,
endskjønt Tronen neppe kunde ansees som Odels- og
Eiendomsgods, som andre Jordeiendomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
