Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 407 —
Under disse Forhandlinger i dette Møde toges kun lidet
under Overveielse, om Nationen havde Kraft til at forsvare
sin Selvstændighed mod det europæiske Forbunds Beslutning.
Man lod det blive ved den almindelige Erklæring i
Forhandlingens Begyndelse, at Foreningen med Sverige, under
hvilkensomhelst Form, var aldeles stridende mod Folkets almindelige
Ønske, og henskjød hine Undersøgelser til en kommende Rigsdag.
Idette Møde paa Eidsvold, der kunde betragtes som
Prindsens Cabinetsraad, besluttedes saaledes foreløbigen, at
Kielertractatens Artikler, Norge angaaende, ei skulde ansees bindende
for dette. Prindsen stillede sig i Spidsen for Rigets Styrelse,
og antog det for Nationens Villie at forsvare sin
Selvstændighed. Derefter indrettede han sine offentlige Skridt, og
formedelst Kronprindsen af Sveriges Fraværelse paa
Krigsskuepladsen gaves ham imidlertid de frieste Hænder, indtil Folkets
Villie gjennem dets Repræsentantere mere bestemt kunde afgjøre
Rigets Skjebne. — Men de Forhaabninger, hvorpaa
Beslutningen foreløbigen var grundet, gik ikke i Opfyldelse. Man
stolede nemlig paa Frankriges Held mod sine Fiender og paa
Englands Understøttelse, og fandt Grund til dette Haab i
Begivenhedernes Gang. Lykken havde vel i det svundne Aar
omsider ganske erklæret sig mod Napoleon, men endnu var Krigens
Udfald ikke bestemt. De Allieredes store Hære rykkede vistnok
frem mod Paris, men deres Fremskridt vare hverken sikkre eller
stadige, og endog afbrudte ved flere Nederlag. Saaledes
anedes endnu Muligheden af, at Europas Skjebne kunde paany
lægges i Napoleons Haand. Men især stolede Prindsen og
hans Raad paa Englands Bistand. Norges
Selvstændigheds-Sag fandt i den engelske Nation store Sympathier, og fra
Oppositionen og dens Organer blandt de offentlige Tidender lød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
