- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
420

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

420—

Norges Skjebne udsattes imidlertid ved denne bestemte
Modstand til et fjærnere Tidspunkt, da Europas Skjebne var
afgjort, den store politiske Gaade sammesteds var løst, da Norge
i Overgangens Hieblik erholdt kraftfulde Talsmænd for den
heldigste og hensigtsmæssigste Forening, og da Sverige, svækket
som Norge, ikke havde den sikkre Støtte i sine mægtige
Allierede, men fandt det klogere at gaae Norges Fordringer imøde
end at fortsætte Forbittrelseskrigen. Hiin heftige Strid er
saaledes glemt, Historien har givet ethvert Parties ædlere
Medlemmer deres Ret; men Stridens Følger staae med
uforglemmelige Træk indgravede i Fædrelandets Annaler. Norges
indre Historie, siden Foreningen med Sverige, fremstiller kLe
Virkninger af lignende Aarsager.

SFexogtredivte Capitel.

For at styrke Selvstændighedens Sag benyttede Prindsen
sig af Midler, som neppe kunde kaldes hjemlede i Tingenes
sande Beskaffenhed, medens de ledede ham til det forønskede
Maal. Han forudsatte som givet, at der herskede en
almindelig Modvillie mod hvilkensomhelst Forening med Sverige, og
at den eenstemmige Mening, som derom i den præliminaire
Forsamling paa Eidsvold var yttret, var en Gjenklang af den
Stemme, som var almindelig i Norge, paa Fjeld og i Dal. Nu
opfordredes derhos Nationen i Masse til, høitideligen at
aflægge Eed paa at ville hævde Norges Selvstændighed, hvorved
der spærredes ethvert Parti Adgang til at modsætte sig eller
hindre Prindsens modige Bestemmelse. Denne gav han den
religiøse Farve, som bedst styrker Menneskeværkets Svaghed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free