Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 439 —
Det er imidlertid mere som Storthingsmand end Statsraad han
har viist Svaghed i denne Henseende; thi under sin korte
Finantsbestyrelse, hvori Haxthausen tog liden Deel, søgte han at
hindre betænkelige Skridt i Pengevæsenets Sag, og da dette ikke
lykkedes ham, tog han allerede i Sommerens Løb sin Afsked.
Amtmand Jonas Collett var allerede forud bekjendt som
en dygtig og for sit Kald ivrig Embedsmand, og som saadan
findes han af Regjerings-Commissionen i Krigens første Aar
anbefalet sin Konges Naade. Det faldt i denne agtede
Embedsmands Lod, som nu efter et virksomt og gavnrigt
Embedsliv lever rolige Dage i sin Alderdom, at vise sit Fædreland
de meest vigtige Tjenester, hvorom Historien senere hen har at
tale 1).
Raadmand Niels Aall var en i sin Virkekreds høit agtet
Handelsmand, der allerede før havde viist sin Dygtighed til at
udføre offentlige Forretninger. Formedelst sin Sprogfærdighed,
sine Handelskundskaber og mangesidige Dannelse, sin Anstand
og Agtelse bydende Væsen maatte han være særdeles skikket til
at indtræde i det nye Statsraad, og den Maade, hvorpaa han
udførte de ham af Christian Frederik overdragne Forretninger,
viiste, at han var sin Konges Tillid værdig. Tidlig gik han
ud af en Stilling, i hvilken han gjorde større Opoffrelser end
de Fleste af sine Landsmænd, men det lykkedes ham forinden
1) Dersom Grev Wedels Stav aabnede, efter kyndige Bergmænds
Raad, Sølvværkets tilstoppede Kilde, saa var det Colletts
Udholdenhed og Mod til at overskride en indkneben Linie i Budgettet,
som hindrede Værkets Undergang. En anden Virksomhed —
Dampskibsfarten — har han ved en rask Embedsfærd fremkaldt,
og derved paa flere Maader frembragt Liv i Landets indre
Virksomhedsforhold, og det uden Tvivl længe før, end det ellers vilde
være skeet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>