- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
451

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 451 —

Deeltagelse i Norges Skjebne. Dets Konge derimod gjorde
intet Skridt til at understøtte Selvstændigheden, og, sin
Charakteer tro, opfyldte han redeligen den indgangne Fredspagt;
men saa længe han levede, gav han Nordmændene Beviser paa,
at han bar sine gamle Undersaattere i et kjærligt Sind.
Jøvrigt forlængede Selvstændighedsværket Danmarks Lidelser og
Byrder. :

Efterhaanden som Regenten troede sig meer og meer sikker
paa Nationens Bifald til de Skridt, han havde gjort, og som
Antallet af Selvstændighedens Tilhængere voxede, bleve de
Bekjendtgjørelser, som forelagdes Nationen, mere fuldstændige, og
omsider endog aabenhjertige. I Begyndelsen meddeeltes kun
saadanne Efterretninger, som indeholdt Trøst og Opmuntring
for det selvstændige Norge og Haab om et lykkeligt Udfald af
den besluttede Modstand mod Sveriges Planer til at forene den
skandinaviske Halvs. Men efterhaanden behøvedes ikke denne
Forsigtighed; Selvstændighedsideen rodfæstede sig saa dybt i
Gemytterne, at ogsaa de Efterretninger, som maatte bidrage
til at nedtrykke det stolte Haab om Englands Bistand, eller i
det mindste dets Neutralitet under Selvstændighedskampen, kunde
forelægges Nationen. Det var imidlertid ikke før Rigets
Repræsentanter vare blevne forsamlede paa Eidsvold, og
Regenten havde overbeviist sig om, at Stemmerne for hans kongelige
Plan vare de overveiende, at alle Efterretninger, onde og gode,
lagdes for Folkets Øine. j

Saaledes bekjendtgjordes under 19de Marts gjennem
Statssecretariatet: „at der vare indløbne Breve fra London af 22de
Februar, som indeholdt de meest beroligende Efterretninger med
Hensyn til Englands Forhold 1).“ Som Ordganer for den

1) See Bladet Tiden No. 77.
29*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free