- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Anden Deel /
462

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— 462 —

spurgte om Regjeringen virkeligen havde givet Befaling til at
tvinge Norge ved Hunger til at underkaste sig Sverige?
Spørgsmaalet besvaredes af Ministeren undvigende. Alvorligere var
imidlertid Grev Greys Angreb mod Ministeriet i Overhuset,
idet han paastod, at den brittiske Politik havde faaet en Plet,
som ei kunde udslettes ved Tractaten med Sverige, dersom den
ikke fuldstændigen blev retfærdiggjort. Han opkastede det
Spørgsmaal, om hiin Tractat retfærdiggjorde saadanne
Forholdsregler, som de der nu vare valgte mod Norge; om samme kunde
forsvares efter Folkerettens Grundsætninger; om Sverige med
Rette kunde fordre saadanne Begunstigelser af Storbrittanien,
og om sund Politik gjorde dem tilraadelige? Han udbredte sig
med stor Veltalenhed over disse Spørgsmaal, anførte de bedste,
“ældre og nyere, Forfatteres Meninger, og besvarede alle de
fremsatte Spørgsmaal benægtende. Sit kraftfulde Foredrag
endte han med en Bøn til Prindsregenten, at han vilde give
Befaling til at ophæve den besluttede Blokade. — Kun svage
vare de Grunde, hvormed Ministrene forsvarede sig, og disse
gjendreves med Kraft af Lorderne Grenville og Holland. Ved
denne Leilighed faldt mange bittre Ord fra Oppositionens Side
over Sveriges Politik. Ved Diversionen til Holsteen — hedte
det — havde Kronprindsen udsat den fælles Sag for stor Fare,
han havde kun havt Sveriges Interesse for Øie, og tøvet saa
længe, at han ikke før 16 Dage efter Slaget ved Montmartre,
og efter at al Fare var forbi, havde viist sig uden Armee i
Paris. Men alle disse tordnende Taler udrettede Intet for
Sagen. Ministrene seirede med 113 mod 34 Stemmer, og det
besluttedes at understøtte Sveriges Planer mod Norge. Flere
af Overhusets hæderligste Medlemmer, endog kongelige
Prindser, indgave en Protest mod „de ædle Nordmænds skammelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-2/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free