Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 607 —
efter Hans Bortgang, skal lm 4 en ludi uener! det
er for meget begjært. “ J
Prindsen af Pontocorvos Venner sørgedes bagligen, Pa
at Pluraliteten var afgjort til hans Fordeel; men den
hæderlige Tænkemaade raadede hos Stænderne, at de ei vilde skille
sig fra Kongen, men ønskede, at han vilde give dem sit Bifald.
Flere af mine Venner, udsendte af Prindsen af Pontocorvos
Parti, kom til mig, for at formaae mig til at gaae over til
hans Side. De sagde, at jeg alene tilbageholdt Sagen; thi
jeg kunde overtale Kongen. De tillagde, at Adlersparre og hans
Folk vare mine Uvenner, og skulde styrte mig, om de fik
Overhaanden. Jeg svarede: det veed jeg; men ingen privat
Hensigt har nogensinde virket paa mig. Jeg har ikke bibragt
Kongen den Tanke, at foreslaae Hertugen af Augustenborg som
Tronfølger. Det gjorde Adlersparre og Platen; men siden de
have faaet ham tilat gaae saa langt, som skeet er, kan jeg ei styrke
ham i at modsige sig selv. — Jeg skriver dette for
Efterverdenen, og bør oprigtigen bekjende, at jeg desuden fandt det
vanskeligt at vænne mig til den Tanke, at Sverige skulde
styres af en fransk General. Mit politiske System er det gamle,
bygget paa Venskab med Frankrige, men ei paa Underdanighed,
og Prindsens rette Tænkemaade kjendte Ingen. Baron
Wetterstedt omtalte Alt, hvad Keiser Rapoleon skulde gjøre for
Sverige, af Venskab for Prindsen. Erfaring har lært, hvor
lidet han kjendte dem begge To. — Tingene balancerede paa
den Maade nu er bleven omtalt, da en Hændelse indtraf, som
vendte Alt til Prindsens Fordeel. Den 10de August
communiceredes mig seent om Aftenen en Coureer- Det var en Svensk
ved Navn Bonsac, som jeg havde seet i Paris 1795. Han
var dengang der for at pleie det kanzowske Huses Anlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
