Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Jacob Aalls Biograpbi.
Endelig blev Faderen ved et Tilfcelde bekjendt med, at Lcrreren ikke var hans
Tillid vcerdig, og Jacob Aall blev nu, 25 Aar gammel, sendt til Nyborg Skole,
hvor han kom i Huset hos Rectoren, Magister Tornoe, der dengang stod i stort Ry
som en dygtig Skolemand. Her kastede han sig med stor Flid paa Studeringerne,
og viiste sig snart en bedre Dom vcerdig end den, der af en uduelig Lcrrer var
sceldet. Da han derpaa ester tre Aars Skolegang med stor Mngstelse fremstillede
sig ved Universitetet, erholdt han til Nxa,m6n artium bedste Charakteer med Ud
mcrrkclse og blev indkaldt som No. 2 ncestefter Thorlacius. I Kjobenhavn var
Skjebnen ham paa flere Maader gunstig, og han pleiede selv at henregne de 3 Aar,
som han tilbragte med at forberede sig til anden Examen og theologisk Embedsexa
men, til de lykkeligste i sit Liv. Han kom til at logere hos lustitsraad Stephansen,
med hvis Son — senere Prceft i Thjolling ved Laurvig — han paa Skolen i
Nyborg havde gjort Bekjendtfkab, og indlededes derved i en Omgangscirkel, hvis
Sjel Provst Hogh i Gjentofte var. Denne Mand havde, ved Siden af en dyb
Religiøsitet og et mildt christeligt Sind, en sceregen Gave til at udbrede uskyldig
Munterhet» omkring sig, og den unge Student, der snart blev et af Kredsens stadigste
og kjcrreste Medlemmer, solte sig i denne Omgivelse beskyttet baade mod den letsindige
Tvivl om de belligste Sandheder, som hin Tids gjcerende Frihedsideer forte med
sig, og mod de andre Farer, hvormed Hovedstaden truede den af en formuende og
liberal Fader med Penge vel udstyrede Ungling. Paa denne Tid lagdes ogsaa Grun
den til bans Forbindelse med Stephansens yngste Datter, Lovise Andrea, der senere
blev hans Kone — en Forbindelse, hvilken han under alle Livets Omvexlinger ansaae
som den stsrste Lykke, der paa denne Jord var ham skjcrnket. — Imidlertid bleve
Studeringerne drevne med Lyst og Iver, og allerede i Sommeren 1795 underkaftede
han sig theologisk Embedseramen med Charakteren laudabilis <b egreFie.
Men det var ikke saa bestemt, at Jacob Aall skulde folge det geistlige Kald, til
hvilket hans Studeringer ncermest styrede. Da han ester fuldendt Examen besogte
Hjemmet, blev det besluttet, at han skulde forsoge sig som Prcrdikant i Slemdals
Kirke, der ved sin afsides Beliggenhed maatte indgyde den cengstelige Candidat mindst
Frygt; men stjont Tilhorerne, med Undtagelse af den forrettende Prcrft, senere Biskop
Pavels, kun bestode af Sognets Almue, fremkom Talen dog paa Grund af Talerens
Frygtsomhed i saa sagte og hurtige Toner, at en Bonde, der senere af Pavels blev
spurgt, hvorledes han syntes om Talen, ikke vidfte at sige Andet, end at det gik
rat." Denne uheldige Prove, tilligemed en Mring af Faderen nogle Dage derefter:
Du bliver aldrig Prcest, min Son!" opvakte Tvivl hos ham, om han skulde soge
geistlig Anscettelse, og han lod fig derfor af senere Begivenheder saa meget lettere
lede ind paa en anden Bane. Ester sin Tilbagekomst til Kjobenhavn i Sommeren
1796 begyndte han at hore Forelesninger over Mineralogi, Chemi og Physik, deels
af Tilboielighcd for disse Videnskaber, deels fordi han tankte sig saadanne Studier
som en vassende Vibeskjcrftigelse for en Prcest paa Landet i Norge, om han skulde
komme i denne Stilling. I Foraaret 1797 tiltraadte han en Reise til Tydstland i
Sclskab med fine trofaste Venner N. Hofman-Bang, Eier af Hofmansgave i Fyen,
og P
. E. Muller, senere Professor og Biskop i Sjelland. Reisens Oiemed var
vel oprindelig at fortscrtte de theologiske Studier; men efterhanden bleve Naturvi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
