Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob Nalls Biographi. 9
TidSsirifter indrykkede Afhandlinger ; men efterat han i 1830 havde endt sin Bane
som Storthingsmand, og omtrent paa samme Tid havde begyndt at trekke fig tilbage
fra de lobende Verksforrctninger, fandt hans flittige Pen en stadigere Bestjeftigelse
med litteraire Arbeider. I Aarene 2833—1836 udgav han i sit Tidsskrift Nutid
og Fortid" en Rcekke af Afhandlinger om Bank- og Pengevesen, Bjergverkerne,
Dagens Tone, Kongsberg Solvverk, Communevesenet med specielt Hensyn til Fat
tigvesenet, Ncrringsveienes indbyrdes Forhold o. s. v. I Aarene 1838 og 1839
udkom hans Oversettelse af Snorre Sturlasons Kongesagaer, og endelig i 1844
og 1845 hans Erindringer som Bidrag til Norges Historie fta 1800—1815,"
hvoraf det sidste Bind forst blev udgivet ester hans Dod, og ikke af ham selv kunde
faae den fidfte Correctur, der besorgedes af hans troe Ven og Medarbeider, Pastor
A. Faye paa Holt. Det er ikke Hensigten paa dette Sted at levere nogen Kritik
af Jacob Aalls Virksomhet» som Forfatter, hvorover hans Son ikke tor ansee sig
for competent eller upartisk Dommer. Det er vist, at disse Beskjeftigelser for ham
selv havde den hoieste Grad af Interesse, og at de bidroge til at bevare Sjelens
Livlighed og Friskhet» under store legemlige Lidelser. Heller ikke kunde Nogen drive
Arbeidet med storre Iver og Stadighet» end han. Den tidlige Morgen fandt ham
ved Skrivebordet, og under Dagens noiagtige Inddeling tilbragte han altid her de
fleste Timer. Hans Pen ilede hen over Papiret med en forunderlig Hurtighed og
Lethed, og naar han forst havde fuldendt de Studier, der vare nodvendige for at
beherske Stoffet, ftandsede han nesten aldrig under Udarbeidelsen. Saasnart Tanken
selv havde fremstillet sig for ham, var ogsaa den Form paa rede Haand, i hvilken
den skulde indkledes, og han var heri snarere hindret af altfor stor Overflod end af
Mangel, saaat den anden Gjennemgaaelse ofte bestod i at udslette det Overflodige.
Med stor Taalmodighed fandt han sig i den Skjebne, der ofte rammer norske For
fattere, at deres Arbeider snarere bringe Tab end Fordeel. Dette var iser Tilfelde
med Oversettelsen af Snorre Sturlason, som Oversetterens Forkjerlighed havde
udstyret paa en saa kostbar Maade, at Foretagendet maatte medsore et ikke übetyde
ligt Tab, uagtet det understottedes af en usedvanlig talrig Subscription, og uagtet
han havde sundet uegennyttige Medarbeidere, der ingen Erstatning fordrede for deres
Deeltagelse.
Under sit Ophold paa Storthinget i 1830 havde han det forste alvorlige An
falt» af den smertelige Sygdom, der siden aldrig forlod ham, og som med hvert
Aar paaforte ham nye Lidelser. Han bar disse Lidelser med ftom Hengivenhed i
Forsynets Villie, og om endog Smerterne vare saa store, at han ikke kunde tilba
geholde sine Klager, saa var Klagen dog aldrig blandet med nogen Bitterhet», og
aldrig kom et uvenligt Ord over hans Leber. Meget mere udgik den bedste Trost
for hans sorgende Familie og Venner fra den fromme Lidende selv. Naar et An
fald var overstaaet, vandt Legemet med forunderlig Hurtighed den tabte Kraft tilbage,
og over Sjelens Krefter synes denne Sygdom intet Herredomme at have. I 1844
tog Sygdommen saaledes Overhaand, at baade han selv og hans Familie ikke kunde
have Andet tilbage end det sorgelige Onske, at Doden snart maatte ende hans Li
delser. I et Brev af 7de Juli 1844 — det sidste som han var istant» til at
skrive — yttrede han sig saaledes : leg har ofte sendt en stille Bon til det algode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
