Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fsrste Tidcrum. Fsrfte Capitel.
20
og stode ikke i Forlwld til Nationens Kraft til at bere dem, og i enhver Foran
dring i dets offentlige og politiske Stilling niaatte det snarere ane en Forverring
end en Forbedring. Norge fulgte derfor hine voldsomme Scener kun med den ve
modige Deeltagelse, som Frankriges Lidelser under Revolutionen maatte opvcrkke, og
var for ovrigt altfor beskjeftiget med at hoste merkantile Fordele af Krigens Beve
gelse, til at skjcenke nogen politisk Idec om Statsforandring synderlig Opmerksom
hed. I Norges eget Skjod var saa godt som ingen Literatur, ingen Avis, som
alvorligen behandlede politiske Gjenstande, og den friere Tone, som et Foster af den
franske Revolution, der begyndtc at herske i offentlige Skrifter og Blade i Danmark,
fandt i denne Lykkens Periode for Norge mindre Gjenklang der end i Broderlandet.
Forfatteren erindrer endog kun sjeldent i hine Dage at have hort omtale de Anke
punkter, som for og siden anfortcs som Norges Klagepostcr over den danske Regje
ring, nemlig at vore vigtigste Embeder ucdlagdes i unge danske Adelsmends Hen
der, og Kt Handels-Monopoler for danske Handlende i mange Maader indskrcrnkede
Norges Handel. De meest indbringende Embeder bekledtes da mestendeels af Lan
dets egne Born, og kun hine Over-Embeder vare i danske Adelsmcrnds Hender, der
som oftest med egen Formue vedligeholdt en Dccl af deres Glcmds. Det erindres
vistnok fra hine Tider, i bvilke glimrende Optog disse Stormend, der i vor Tid
stille ferdes paa Land og Strand, modtoges og hilstes i Byerne under Kanonernes
Torden og igjennem Borgervebningens Rader, og hvorlunde hele Skarer strommede
dem imode paa Landeveiene, for at ledsage dem til det festligen smykkede Gilde. —
Da Norges Kapitaler hoist fordeelagtigen anvendtes paa Neringsveie, som laae lige
for Handelsmandens Fod, saa ankedes ikke over hine Broderlandet forundte Privi
legier og Monopoler, ligesaalidet som over enkelte Varers Fordyrelse, der med Lethed
udrededes af fulde Kasser. Strax efter Krigens Udbrud fik disse Klager en bittrere
Betydning og en alvorligere Grund, ligesom de, ofte tydeligen nok, gik igjennem
de eldre Perioder. Endog Striden om et Universitets Oprettelse i Norges eget
Skjod, som blev fort med saa megen Styrke mod Slutningen af det forrige Se
culum, havde lagt sig til Hvile, efterat de fleste af de Hedersmend, som forte den
med saa megen Varme, vare nedstegne i Graven. Kort — det var aabenbart, at
Norge Mede dette Aarhundrede med en fuldkommen Tilfredshet» med sin nerverendc
politiske Forfatning, bvormeget den end i sin Form krenkede de borgerlige Rettig
heder; thi Regjeringens milde Udovclse bodede paa Lovens strenge Bogstav. Ligesaa
vist er det, at Norge var et roligt Vidne til den indre politiske Gjering, som be
vegede det vestlige Europa, og til Frankriges store Kamp med fast alle megtige
europeiske Riger, deels for at forsvare, deels for at udvide sine Land-Grcrndser.
Den eneste Ulempe, som Norge folte af denne Blodkamp, var den Fare, for hvilken
ncutrale Magters Flag var udsat paa Havet, formedelst Englands vilkaarligc For
tolkning af Nentralitets-Retten, og dette gav Anledning til den eneste Forstyrrelse i
den dansk-norske Etats fredelige Politik i de forstc 7 Aar af dette Scculum.
Med faa Limer kunne vi saaledes fore Leserne igjennem den korte Krigsbegi
venhed, som indtraf i dette Fredens og den gyldne Virksomheds lykkelige Tidspunkt.
I mere end 80 Aar havde den dansk-norfie Etat veret velsignet med Fredens Lyk
salighed, og under den franske Revolution, som siden 1793 kavde forplantet sin Lue
Andet Cllpitel.
Vritcrnes Angreb paa Hobrnhavn 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
