Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fsrste Tidsrum. Sjette Capitel.
48
denne Deel af Toldoftsynet langt slappere end den nu er, da det i hine Dage ikke
var usaedvanligt, ester Overeenskomft med foielige Toldofficianter, at bevirke en lem
pelig Maaling. kn senere mere streng Bestyrelse har derfor ogsaa anseet en ny
Maaling af Skibsdrcrg^igheden fornoden, og denne har nu, baade i Norge selv og
i Udlandet, mere sin sande Betydning end i det her omhandlede Tidsrum. Skibs
farten var desuden af ere langt anden Beskaffenhet» dengang, end den nu er. Den
dreves med langt sterre Skibe i Almindelighed, medens nuomstunder mange smaa
Fartoier indfiydes i vor Skibsfart. Udskibningen til Danmark og Indforselen derfra,
som siden Krigen har vceret fort ligesaavel med norske som danske Fartoier, og Silde
farten paa Bstersoen, som en ny Green af Skibsfarten i vore Dage, der ei fandt
Sted i hun, bestjceftige et meget stort Antal af Fartoier i den senere Tid, og sor
vikle Sammenligningen mellem begge Perioders Skibsfart, og deres Indflydelse paa
Statssamfunn.^)
Spor af denne fordeelagtige Livlighed i Norges Skibsfart i de forste Aar af
dette Seculum viiste sig saaledes ikke allene i Byerne, hvor de ftsrste men ikke fleste
Skibsredere boede, men ogsaa langs hele Norges Kyst, iscrr fra Frederikshald til
Lindesnes; thi vesten og norden for var det mestendels kun i enkelte Byer, hvor
der fandtes betydelige Skibsredere. Dersom Norges Byer i Begyndelsen af dette
Aarhundrede ikke vare saa befolkede, dersom ikke saa mange Huse fanotes fcestede paa
den nogne Kyststrand som i vor Tid, saa var der tilvisse en storre Velstand i Al
mindelighed i Handelsstanden og hos Skibseierne, og storre bevcrgelige Capitaler
stode til deres Raadighed. I denne Henseende udmcerkede sig, da som nu. Kysten
ved Tsnsberg, og den som strcrkker sig imellem Arendal og Riisoer. Ide simple
Huse fandtes ofte store Kapitalister, og de i en fordelagtig Fragtfari omseilende
Skibes betydelige Remisser skabte hurtigen en ny Kjol, der indstjodes i samme
fordelagtige Ncrrings-Canal. Mange Familiers Formue i disse Distrikter var vir
kelig for betydelig at regne ester vort Lands Leilighed. Imidlertid var Levemaa
den simpel, og Gjestfiiheden ovedes meer i Stilhed, end i store Gilder og For
samlinger. Kun naar Aarets Handels-Skjebne var endt, og den svommende Guld
drager var lagt ved Brygge, samledes Skibenes Sameiere for at udligne og uddele
den gjorte Vinding. Da monne det vel oste vcrre gaaet lystig til ved den rygende
Punfebolle og under Bcrgerets Klang; men i Almindelighed forstode disse lykkelige
Borgere baade at erhverve og at spare det Erhvervede. Deres Penge - Forhandlinger
vare hoift simple, og de kjendte ikke vore Dages Locomotiver paa Pengevesenets
Konst-Bane. Den samme Simpelhed var udbredt over disse Mcends hele huuslige
Vcesen, Fcerd og huuslige Stel. De bencevnedes med deres Fornavne, tilfoiet
Navnet paa den Knatte, hvor de boede, og de galantere Benevnelser for begge Kjon
vare übekjendte blandt denne Skare af Rigmcend, indtil en hoflig Prcrstemand
forandrede den simple Ranglov^). Det var saaledes ikke at undres over, at Vel
stand og Velvcere var til Huse i disse Districter, og der gaves i Sandhed faa lykke
ligere næringsdrivende 33orgere i Landet end disse B- og Kystboere, som i Fredens
Ly hostede gyldne Fruzter af andre Landes blodige Krige, uden at fraadse i Over
daadigheds Nydelser.
’) Det vilde bortfjcerne Forfatteren fra sit Maal, at berige fit Vcerk med vidtleftige stati-
stiske Opgaver, oa Arbeidet selv er gjort overflsdigt ved andre Forfatteres heldige Be-
sticebelser. Hos Kraft og Schweigaard vil Laseren herom finde tilstrekkelig Oplys-
ning. Med Hensyn til Norges Handel og Skibsfart henvises Laseren til Schweigaards
Norges Statistil Pag. 125—192. sSiden Fors. skrev, er ogsaa Handelsflaaden i
en foihen ulendt Grad tiltaget. Skibslisterne for Aaret 1856 angive de norske Skibes
Antal til 4851 af 226,19272 Commerce - Lasters Drcrgtighed, deriblandt 866 Slibe
over 100 Lcester. tilsammen paa 132,748 Laster.).
2) Det hedte saaledes : Anne Hofdan, Kari Bota o. s. v. indtil hiin Prast
i Dybvaag^ forandrede disse Navne til Madame Bemldsen og Madame Christophersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
