Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forste Tidsrum. Sjette Capitel.
50
Dccl af Norges Kyster. Det var naturligt at lagge en ny Grhvervskilde ved Siden
af den, som stod jaa rundeligen, og at Antallet af nye Skibe forogedes paa den
virksomme Strand. Vore Egejkove vare af stere Aarsager, mere end nu, i Stand til
at tilfredsstille Skibsbyggernes Krav, saavel med Hensyn til Mcrngde som Beskaffenhet»
af byggede Skibe. Skovene havde under en Hvile, efterat den Amerikanske Frihedskrig
var endt, igjen naact en storre Modenheds Grad, og Egeskovens Behandling paa den
Tid understottede mere det fjerne Haab, fordi den var forbunden med en forstandigere
Forsynlighod end i vore Dage. Udskibning af smaa Egelast fandt ligesaalidt som
Barkfletning Sted paa den Tid, og der var saaledes ikke alene et storre Forraad af
Skibsmaterialier forbaanden, men en storre aarlig Tilvcext deraf. Da Skibsfarten
var simpel, indstrcenket mestendeels til Trcelastfarten, var Udvalget af Bygningsma
terialier til det paa Stabelen satte Skib mindre omhyggelig; thi det kom mere an
paa et stort Volum af Skibsrum, der kunde indtage den storste Mcrngde Trcelast,
end paa veldannede og seilbare Skibe, stcerke nok og skikkede til at ploie fjerne Vande
uden for Europa. Det kan ikke ncegtes, at Skibsbyggeriet, vor stcerkt det end dreves
i hine Dage, stod paa et langt lavere Trin end i vore. Skibsbygmesterne vare me
stendeels uden al theoretist Kundstab ; og, uden at vcere i Stand til at udkaste en
Plantegning, gaves Tommerspantet den Flugt, som laa i Bygmesterens Erindring,
og Erfaring var hans eneste Veiledning, uden at grunde sig paa nogensomhelst Theori.
Man maatte undre sig over, at der fra stige Vcrrfter ikke destomindre ofte udgik
Skibe, som i mange Dele svarede til deres Bestemmelse. Nogle bestemte Forbedringer
fik Skibenes Skabelon dog allerede den Gang. Den gamle bugede Form, en Arv
fra den Eldre Fortid, og kun endnu synlig i de gamle saakaldte Floiter, forsvandt
efterhaanden. Skibets Form dannedes bedre baade til at skjcrre Havets Bolger i dets
Forstavn, og slippe dem i dets Bagstavn. Nogle af disse Bygmesteres Navne leve
endnu paa enkelte Steder i en berommelig Tradition, og Forfatteren har saaledes
Erindring om en Ekibsbygmester, uden mindste theoretist Dannelse, som knap var
skrivkyndig, og hvis Skibe tilfredsstillede Skibsrederen i den Grad, at hans Ravn
forplantedeS med Ekibet selv’). Imidlertid er det en Kjendsgjerning, at Skibsbyg
geriet i hiin Tid stod i Fuldkommenhed langt tilbage for vor Tids. Og dette er
ikke at undres over ; thi den norske Skibsfart blev ien senere Periode ikke saa eensindig
og saa let. Det var iovrigt ifcrr mod Slutningen af den her omhandlede Periode,
at Skibsbyggeriet tiltog i en stedse fremadskridende Grad. Nye Skibe fremstode aar
ligen i hver Havets Bugt paa den beboede Strand, og det ene Skib blev, under rige
Remisser til Rederne, det andets Moder. Alle Classer af Borgere, som havde nogen
Sum at raade over, sogte at anbringe deres Spareskilling i en Ncrringsvci, som gav
< scrdvanligen hoie Renter. Paa den Kyst, hvor Skibsfarten meest blomstrede, trcengte
Skibsrederiet sig over Kystlinien md i Landet, og mangen Bondemand lagde denne
Ncering ved Siden af sit Landbrug. Skoveieren lagde Skibstommeret, Kystboeren
Arbeidslon og Rigg tildel nye Skib, og saaledes opstod et Fcellesskab, som forogede
begge Parters Velstand. Interessentskaber af den Art have og sundet Sted i den
senere Tid; men hverken saa hyppige eller for Vedkommende fordeelagtige som i hine
Dage, dåder fra Bondestanden, gjennem Ekibsrederi, stundom udsprang Handelshuse,
hvis Navne nu spille en hoi Rolle blandt Fedrelandets Kjobmcend. — Vi dvXle
med Vemod ved denne Fedrelandets blomstrende Virksomhed, ved hvis Grcendse vi nu
staae; thi ikke alene afbrodes denne Indtcrgtskilde pludseligen ved den urelfcrrdige Krig,
som England paaforte den dansk-norste Stat, men en stor, og en bedre, Dccl af disse
Velstands-Redskaber faldt i Fiende-Vold.
’) Bygmesteren hedte Knud Therkildsen, og saa var Skibets Navn, men det faldt
tilligemed flere af samme Neders Skibe i Fiendens Vold ved Krigens Udbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
