Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forste Tidsrum. Syvende Capitel.
52
og Reisebestrivere, at de Foranstaltninger, som togeS og enbnu tageS i den store
Fiskestad meb Hensyn til Priis-Bestemmelsen, vel have Udseende af Tvang, men ere
gjorte til Scrlgerens Fordeel. Den trufne Overeenskomst imellem Fiskehandlerne
i Bergen indbyrdes var intet Maximum as Priis, hvorved Selgernes Fordeel util
borligen indstrcenkes, men et Minimum, hvorved Ecrlgernes Tab stulde forebygges.
Tåger man derhos i Betragtning Nordlcrndingernes mindre Sands for lorddyrkning ,
t;»oro»er der er bleven klaget, og som let lader sig forklare as naturlige Hindringer
paa den ene Side, og SllmuenS tttilbøieligljeb paa den anden til at dele sin Op
mcrrksomhtd paa tyende Nceringssysler, saa finde vi maaskee i Nordland selv Grunden
til dets saa ofte paaankede Afhcrngigheds-Forhold af Norges gamle Handelsdronning.
Nordlendingen har, forn den hele ovrige Verden, villet have sin Dccl af den storre
Mcengde Nydelser, som den udvidede Verdens-Virksomhed indleder paa alle Markeder,
og formedelst denne Higen har en lykkeligere Handels-Stilling, en flerre Concurrence
af Kjobere og en Lesning af gamle Baand ikke funnet bortfjcerne, endskjont maaffee
svcekke, de gamle Afhcrngighedsforhold. Det synes saaledes for en upartisk lagttager,
at ber maa ligge noget Naturligt, eller idetmindste Noget, som oprinder fra Nordland
selv, i det Forhold, som sinder Sted mellem dette og Bergen ; thi siden hiint fsrfte
Aar af dette Seculum, da dette Afhcrngigheds-Forhold saa ofte fremstilles med morke
Farver, ere flere Omftcendigheder indtrufne, som vilde have tilveiebragt et Vendepunkt
t dette Forhold, naar det ikke havde en b^bere Rod, end som viser sig for den over
fladiske Anskuelse’).
Mod Slutningen af det forrige Slarljunbrebe anlagbeé $jøb|hben Bode midt i
Nordlandene, og denne understottedes af den danske Regjerin^ ned be scrdvanlige
Opmuntringer. Hensigten af dette Anlce<» var,,at .*»’*">«> ’ bene en umiddelbar
Él^^^^^M^^^^^tf^i ftorc etater, og i "Ng- t omkring Bergen.
U*). Det eri’JTt I famme Hensigt
DDM^^^^ne^^ersom det falder i Forfatterens Loo «v b... Beskrivelse over
l^^^^biøfe Polarlandes fenere Stilling, vil han have et muntrere Billeoe at übfajie over
deres worenbe Handel fra egne Übffibningéfteber, üben Aftagende i den bergenske
Handel, og over en Bergmands-Virksomhed, hvis Sitolig^eb, ffjont i den fenere Tid i
nedstemt Tone, prises i offentlige Vedommelser. Her bemcrrkes kun at Fiske-Udskib
ningen, som et Resultat af Polarlandenes Fiskeri, ogfaa i det Tidsrum, vi her
omhandle, hcevdede fin oigtige $labé ibhnbt Landets Ncrringsveie^).
Fangsten af Saar*©ilb r meftenbeelS inb)!rcenfet til den Dccl af Vestkysten,
som ligger sonden for Stat, oplivede ikke det Tidsrum, hvorom her handles. Silde
fiskeriet, tfcer Vaarsild-Fisket, har aldrig havt ben Stadighet», som Torskefiskeriet; men
Sildens Vandringer over Havet, deels for at gyde sin Rogn paa de nordiske Kyster,
deels paa sin Flugt for forfolgende Rovdyr, have havt deres periodiske Omskiftninger.
Vor aldre Historie bcerer jcrvnlige Spor af, hvor vigtig denne Nceringsgreen var for
vore Fcedre. Sildens Udeblivelse regnedes ogfaa da som en National-Ulykke, og i
Lovgivningens lyse, og Norges tildeels lykkelige Periode, mellem Håkon den gamles
Regjeringstid og Kalmar-Unionen , glemte Lovgiveren ikke sin Opmcrrksomhed paa
denne oigtige 9tøring3green. I det 14be Aarhundrede ftnbe vi Politi-Bestemmelser,
som vise hvor vigtig denne Aarets Tid betragtedes, da Sildestimerne strommede til
vore Kyster. De Baand, som allerede i de Dage tagdes paa borgerlig Sammen
handel, paa Kjob og Salg iscrr i Byerne, ophcevedes ganske, og under Sildefiske
riet fandt det frieste Samqvem Sted imellem Kjober og Scelger. Man har gjort
’) Heist interessante Bemerkninger om denne Gjenstand findes i Amtmand Bloms vakkre
Vark: Bemerkninger paa en Neise i Nordlandene. Christiania 1832. S. 235 fl.
’) Om Fiskeriet ste Schweigaards Statistil S. 94 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
