Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Solvvcrrkets Stilling. Store aarlige Tab. Sslvvcrrlet nedlegges 1804. 55
i at fcelde Dom over hiin Tids uheldige Bergmcrnd. Vi ville nodigen kaste Skygge
over et Navn, som nevnes med Agtelse i andre Henseender blandt sin Tids Natur
kyndige, og hans Bestyrelses-Tid ligger desuden ikke indenfor Gramdse-Linien as vor
historiste Oversigt^). Saa meget er vist, at der vel neppe gaves nogct Tidspunkt l
Solvvcrrkets Historie, hvori Bestyrelsen var mcre uheldig, og mere vaklende i sine
Planer, end det vi her behandle. I denne Periode staacr Granskeren ved Ruinerne
af et Vcrrk, over hvilket Tilintetgjorelsens Dom blev scrldet, men i den chaotifke
Masse var mangen beqvem Materie, som heldigen kunde benyttes til at stabe en ny
Solvdrift. Lykkeligviis har Nationen stedse havt en vis Forkjerlighed for den gamle
Solvgubbe paa Kongsberg; den har fulgt denne Drift med en sceregen Deeltagelse,
og hvor ofte Udbyttet har stusset Nationens Forhaabninger, er den sidste Gnist af
Bergmandshaab aldrig bleven stukket. Solvvcrrket har ikke heller gjort sig denne
Tillit» uverdig, om der endog blot tagcs Hensyn til Vcerkets oekonomiske Indftydelse
paa Etatsvceldet, uden at beregne den Anledning, som det giver til interessante Berg
mands-Undersogelser og Anvendelse af Bergverksdriftens Hjcelpemidler. Thi naar
vi assondre de Udgifter paa Kongsberg, som ere Bergverksdriften uvedkommende,
uden endog at legge stor Vcegt paa de ved Driften selv begangne Vildfarelser, saa
maa Kongsbergs Solvvcrrk i sin Aftegning med Statskassen have Fordelen paa sin
Side i sin General-Ballance.
Imidlertid kan det ikke. negtes, at Verkets Tilstand i Vegyndelfen af dette
Aarhundredc var betenkelig. I Aaret 1799 var Grube-Vclegget allene 1800 Mand,
Udbyttet af Gruberne 9677 Mark Solv, alle Solvverkets Indtegter 156,000 Rdlr.,
og Aarets Zubus 174,000 Rdlr. Man sammenligne dette sorgelige Resultat med
hvilketsomhelst af de seneste 10 Aar af den nye Drifts), og man vil finde nesten
det tredobbelte Udbytte af Solv med mindre end Vin Decl af Grube-Arbeidere, og
man vil kunne forklare sig Forskjellen mellem Bergmandens Forhaabninger da og nu.
Dertil kommer, at der paa den Tid, da Solvverket nedlagdes, vare meget ufordecl
agtige Vegreber i Omlob om Bergmandshaabet for Fremtiden, grundet paa en feil
agtig Anskuelse af Grubernes Forhold paa et stort Dyb. Nogle af de videnskabelige
Vergmend, som ansaacs for den Tids indsigtsfuldeste Theoretikere, troede at Solvet
tabte sin Megtighcd paa et stort Dyb og omsider forsvandt.
Vi finde det saaledes baade naturligt og overeensstemmende med Klogskab, at
der i Aaret 1799 ved et Rescript af 12te Juni beslutiedes en Indskrenkning i
Verkets Drift : i Hensyn", som det hedder i Nescriptet, til Solvverkcts betydelige
aarlige Zubus, som Kongens Kasse ikke lengere lan udholde." I dette Rescript
gjordes nogle forclobige Foranstaltninger til at standse Solvverkets Drift; men disse
opfyldte ikke Lovgiverens Hensigt. Solvprvductionen voxede vel et Par Aar, og
forogedes 1301 til 12.000 Mark, uden at dog Statens Tilstud formindstedes ; men
siden aftog den igjen, indtil Productet 1804 var faldet til 5666 Mark, og Etatens
Tilssud voxet til 204,000 Ndlr. Da besluttede Danmarks Kronprinds, der styrede
Rigct i fin svagsindede kongelige Faders Sted, Verkets totale Nedleggelse. Nogle
enkelte Medlemmer af Rentekammeret, som hevede deres Stemme i dette Fordommelses-
Tribunal, for at bevirke et partielt Liv i den uddoende Virksomhet», bleve ikke horte.
Nedleggelses-Dommcn fceldedes utilbagekaldeligen. Maaden stede imidlertid med det
milde og forsigtige Hensyn til alle Vedkommendes Rettighedcr og Stilling, som
utmerkede den danske Regjerings Statsraad, der, om den ikke altid var den stats
klogcste, visseligen var den mildeste og retferdigste. Alle legemssvage og alderstegne
Medlemmer af dette store Beigsmand-Samfund, paa hvilket Trin deraf de end stode,
’) Berghauvmand Brunnich behandlcdcs ikke af den danske Regjering som en i Unaabe
falden EmbedSmand; thi da han kom til Kjobenhavn, havredes han med Titel og
wnnedes med en god Pension.
2) Ester 1830.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
