Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sslvvarks-Commisfion. Fortsat mindre Drift. lernvark. 57
Aar lagt sig efter Bergvidenstaben, som han i Sachsen havde ftuderet. Men han
var en Discipel as den Wernerske Skole, aldeles übekjendt med de kongsbergske
Gruber og med Solvverkets Forhold, og lidet stikket til at scrtte sig md i dem.
Desuden gjorde han nodig denne Neise til Norden paa den Tid, da han just var
paa Veien til at gaae md i en anden Stilling, og indtrede i et ham kjcert Familie-
Forhold. Sagens hurtigste Afgjorelse var ham derfor den kjcerefte, og dertil fandt
han god Anledning i det peremtoriste Bud. Commissionens forste Medlem, Grev
Gebhard Moltke, Stiftamtmand i Agershuus Stift, var aldeles blottet for al
Indsigt i Bergvesenet, og i sit milde og menneskelige Sind var han mere betcrnkt
paa at formilde Oplosningens bittre Folger for alle private Vedkommende, end paa
at gjore Resultatet af denne Oplssning gavnlig for Etaten. De fra Kongsberg til
forordnede Bergkyndige havde hver for fig et berommeligt Navn som praktiske og
theoretiste Bergmend; men deres Stemme havde vel liden Vcegt i Commissionen.
Desuden var den hele Commission besjelet af Wrefrygt for det bestemte Tilintetgjs
relses-Bud i det udstedte Commissorium, og de provede ikke paa en Modftand, hvis
frimodige Uttringer endnu ei underftottedes af Tidens Aand, og hvis Unytte laa
klart for Dagen i den kongelige Beslutnings bestemte Udtryk. Saaledes gjordes intet
Forsog paa at afvcrrge Sølvverkets Undergang ved nogensomhelst Mod-Foreftilling.
Nedleggelsen af Solvverksdriften paa Kongsberg for Statens Regning besluttedeS
utilbagetaldeligen. Vi fcefte ikke Lid til de Rygter, som paa den Tid vare i Omlob,
at Enkeltes egennyttige Planer og Forhaabning om at gjore fig de sammenfaldne
Ruiner nyttige, ftemskyndede Nedlcrggelsen. Denne var bestemt, og det maatte vcere
tilladt for Private og onskeligt for Staten, at det af Staten Forladte benyttedes
med Fordeel. Imidlertid berigede denne Efterhost ikke fin Mand.
Men var Beslutningen overilet, og for Bergstadens Interesse fordervelig, saa
var og Nedlcrggelsesmaaden letsindig, og for al mulig Drift i Fremtiden odelcrg
gende. Ogsaa herover forer Hausmann, der bessgte Kongsberg strax efter Solv
vcrrkets Nedleggelse, bittre og velgrundede Klager. Man har, siger han, ikke ind
stillet Verket, men odelagt det; man har tilintetgjort hvad man kunde, og hvad der
ei kunde tilintetgjores, blev givet til Priis sor et forarmet Folks tyvagtige Hender."
Pumpe- og Opfordrings-Maskiner. Grubebygninger, Materialier, indtil lem hvormed
Massiner og Redskaber var beslaact, solgtes for en Spotpriis, og det var, som om
man vilde lukke Doren til alle Forvildelser paa et Verk, hvis Drift omsider var
bleven saa odeleggende for Staten, endfkjemt dets slette Tilstand mere var en Folge
af Uvidenhed og uhensigtsmessig Bestyrelse, end af en indvortcs Armod. Lykkelig
viis gaves der Indretninger, af Fortiden byggede ligesom for Evigheden, der ei
kunde odelegges, og paa hvilke en fordeelagtigere Drift i Fremtiden kunde grund
festes l).
Kun tre Gruber undtoges fra den almindelige Odeleggelse, fordi de gave Haab
om at bere de paa dem anvendte Omkostninger. Den ene, luliane-Marie Gruben,
forbeholdt Staten sin egen umiddelbare Drift, fordi den paa den Tid gav et stort
Udbytte^). Men ogsaa denne fordeelagtige Drift tabte sig snart, og opfyldte ikke det
givne Haab. De tvende andre, Norske Love og lustitsgruben, dreves sor privat
Regning; men den Sidftes bergmessige Drift hindredes formedelst dens Nerhed med
Annen -Grube, der var opgaaet med Vand, som ved Driftens Fortsettelse i luftits
gruben kunde trenge derind. Desuden bleve ogsaa nogle Pukverker drevne for
Privatregning. Meningen om Udbyttet af disse forskjellige Drifter, der tildeels vare
’) Dertil hsrer de kostbare Vandledninger, der saa meget have understellet den nye Drift.
’) Den gav 1805 2812 Mk. gedigent Selv, 1490 M. Middelerts, og 39 Td. Scheiderts
med 50 Mands Belcrg. Paa intet Vcrrk ere bistonike Beretninger om fordums Ud:
bytte vigtigere end paa Kongsberg, thi under Selvets periodiske Forekommende endog
paa store Dyb tabes ikke Haabet om et rigt Udbytte ester en Armods-Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
