Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsbergs Fattigvesen. Noraas. Modum. 59
til 1600. Flere Huusbygninger i Staden — thi ester Solvverkets Nedleggelse
vare disse at faae for en Spotpriis — bleve bestemte til Arbeidshuse, i hvilke de
Fattige sysselsattes med Haandarbeide. Da disse Arbeidere have erholdt storre Ovelse,
indrettedes et Klcedefabrik med Valkemolle og tilhorcnde Farveri. Imidlertid for
mindstedes ingenlunde derved Etatens Udgifter, som vare i et bestandig: Stigende
fra 1806 til 1813. De Fattiges Antal forogedes naturligviis derved, at de afviiste
Arbeidere, som ncermede sig Svaghedens Alder, eller as andre Aarsager vare blevne
neringslose, ved intet Fattigvcrsen udenfor Kongsberg domicileredcs, men vendte i
Krigens Aar efterhaanden tiibage til det Sted, paa hvilket Forsorgelsen hvilede, og
som velvilligen modtog den nodlidende Skare. Endelig fortcrrede 1811 en ulykkelig
Ildsvaade den hele Arbeids-Anftalt med sine Beholdninger og Redskaber, og da
reistes den store Manufactur-Colos, hvis Skjebne i et andet Tidsrum vil beskjeftige
os. — I vort nerverende Tidsrnm saacs saaledcs paa Kongsberg intet Spor af
den fordcelagtige Virksomhet), som i samme Tid, saft uden Nndtagelse, beskjeftigede
det ovrige Land. Solvverket var en sorgelig Afledning for andre rige Statsindtegter,
og Staden selv fremstillede en neringslos Armods kontrasterende Billede mod. Landets
ovrige muntre og livlige Virksomhet»; men Forbedringssaften laa ved Bergmands-
Virksomhedens Rod.
Roraas Kobberverk, ncrst Solvverket, som enkelt Bergverks - Virksomhed, den
vigtigstc i Landet, havde i de forfte 7 Aar af dette Seculum en af sine fordeelagtigste
Perioder. Garkobber-Tilvirkningen kulminerede i den Tid, og endskjont den ikke naaede
den Hoide, som den i nogle Aar eftcr 1765 havde, nemlig 4000 SkU, da den i
det bedste af hine 7 Aar kun naaede 2909 SM, saa har vel Verkets Udbytte
aldrig veret storre end 1801, da Overskuddet pr. Part belob sig til 1180 Rdlr.
84 tz. —- Lenge havde det veret bebreidet denne Bergverks-Virksomhed, at den
arbeidede mere for Tidens Fordeel, end med Hensyn til den kommende Tid; men i
Vegyndelsen af dette Aarhundrede lagdes Grunden til en klogere Fremgangsmaade.
Bergmanden paa Roraas begyndte at ane Muligheden af, at de rigeste Leier ikke
vilde kunne udholde de senere Aars sterke Drift, og ansaa det for nodvendigt at
forsmelte mindre rige Ertser, for at kunne udbrede sig over et storre Malmfeldt.
Tillige begyndte Bestyrelsen at indsee Nodvendigheden af at indfore en sterre Oekonomi
med Kulforbrugct, der var stegen til en Hoide, som maatte blive odeleggcnde for
Omegnens Skove, der bleve alt meer og meer haardt medtagne. Imidlertid var den
Hovedforbedring, som stede i denne Henseende, saavelsom i Smelteovnens Construction,
forbeholden et Tidspunkt, som vi senere have at behandle, og som blev en Folge af
den vanskelige Stilling, hvori dette tilligemed Landets ovrige Metalverker under Krigens
Trengsel og vanskelige Conjuncturer blev stedt. — I Aarct 1802 udbrod nogle
alvorlige Uroligheder lblandt Verksarbciderne paa Roraas, i hvilken Henseende,
saavelsom med Hensyn til Arbeidstid, dette Verk meftendeels har fulgt Solvverkets
Sti, og oftere har der veret klaget over, at Proviant-Tarten, som settes til en for
Consumenten ufordeelagtig Tid paa Aaret, har veret for hoi. Bergmanden har i
denne Henseende sedvanligen havt sine Forsvarere i den kongelige der ansatte EmbedS
mand, Bergmesteren. Striden selv er senere ofte paa Storthinget bleven hort. —
De ourigc Bergverker.
Niende Capitel.
Niende Capitel.
De ourigc Bergverker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
