Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agerbrugets lave Standpunkt. Komforbruget. 63
• -
have dog Vanskelighet) ved at concurrere med de bedre udenlandske. Enkelte Klede
fa brikker anlagdes ogsaa uden at kunne trives, ligesom en Seildugfabrik
oprettedes i Drammen. Brcendeviins-Tilvirkningen, dette Fabrikflidens ucrgte Guld,
der i vor Tid beskjeftiger saa mange Hcender, og, iscrr i Begyndelsen af Brende
riernes Oprettelfe, berigede saa mange Entrepreneurcr, fandt den Gang ilke Sted
uden paa den forbudne Vei, og derfor i en ringe Grad. — Med Sandhed kan det
saaledes siges, at Norges naturlige Virksomhedsarter befandtes i Begyndelsen af dette
Aarhundrede i en blomstrende Tilstand, uden at Savnet folies af Fabrik-Vcrrksteder,
som ei syntes at have deres naturlige Scrde i vore Klipper, og hvis Producter for
en langt billigere Priis kunne kjobes i Üblandet, end tilvirkes i Landet selv.
v(aar Forfatteren af denne Skitse over Næringsveienes Tilstand i Begyndelsen af
dette Aarhundrede kun berorer korteligen den vigtigste af alle, Agerdyrkningcn, da
er det deels fordi der om den er lidet at sige, dcels fordi han er mindre bekjendt
med Agerdyrkningens Tilstand i Norges meest velsignede Egne. Vist er det, at
Agerdyrkningen da ikke stod paa noget heit Trin i stovrige Egne, hvor den fandt
liden Qpmuntring til rationclle Fremstridt. Saa hoit bleve Skovprodukterne betalte,
saa let var det for Skoveieren at skaffe sig de nodvendige Levnetsmidler paa det vel
forsynede Kornmarked, at, han folte sig lidet opmuntret til at henvende sin fortrinlige
Opmerksomhed paa en Syssel, som i Norge er omgiven med scrregne Vanskeligheder
og naturlige Hindringer. Skoveieren fandt, at han kjobte sit Korn for en absolut
lettere Priis paa Kornmarkedet i Nabostedcrne, end det stod ham, naar han moi
sommeligen skulde frembringe det af en ofte utaknemmelig Jord. Neden havde endnu
ikte fremtvungcn en forbedret Dyrkning paa den mindre Haand, hvor Forbedringen
kort efter blev meest igjennemgribcnde. Den store Huusmandsklasse i Skovbygderne
var nersten udelukkende beskjeftiget med Gaardmandens Ekovbrug, og af de overflodige
Smuler, som faldt af det rige Bord, staffede han sig tilstrekkelig Underholdning for
sig og Sine, uden at dyrke sin Huusmandslod med den Omhu, som senere hen.
Potetcs-Avlen, som forncmmeligen har sin Priis paa de mindre Lodder, hvor den
omhyggelige» kan rygtes, Jorden dertil forberedes, og den indstrcenkede Jords Avlings
kraft lettere vedligeholdes, var langt fra saa udvidct paa mindre lordlodder, som den
blev i Krigens Aar, da den blev til en Velsignelse for smaa Agcrbrug. Brcendeviins
brcrnderier, hvis velgjorende Virkninger til store Agcrbrugs Forbedring afmaledes med
saa sterke, skjondt vist tildeels uegte Farver, vare dengang kun sjeldne, og maatte
skjule sig formedelst Lovens Forbud derimod.
Dog sporede Agerdyrkningen i hiin Tid ogsaa Virkningen af den livlige Virk
somhcds velgjorende Indflydelse paa Landet i Almindelighed. Alt hvad der Horte
til Huus og Gaard holdtes i bedre Stand end i den folgende Armods-Tid, og den
Mangel, som fandtes paa arbeidende Hender i Skovegnene, formedelst den blomstrende
Ekovdrift, erstattedes ofte ved Arbeidere fra andre Egne, hvor Neringsveiene ikke
havde den lette Gang. lordsyslernes Vigtighed hevdede ogsaa dengang sin Rang,
og Skoveierne forte ofte paa Munden Jordens Priis fremfor Skovens, som om han
anede den Verd, hiin snart skulde faae for ham. Det var ikke heller i hiin Tid et
sjeldent Phenomen, at af tyende ved hinanden liggende Distrikter, det ene jorddyrkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
