Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Lofthuus. Arbeidsstandens Kaar. 71
Sandhed og Dyd; de ftaae fast paa deres rene Grundvold, medens den Sky for
offentlig Revselse, der nu truende omgiver enhver borgerlig Stilling, hindrer alskens
Misbrug og Udffeielse fra Lovens og Retsindighcdens Bane. Denne Folge af en
fri Presse kan ikke ncrgtes, og ligger for Dagen i de forskjellige Tidspunkters forandrede
Udsecnde. Det er vist nok, at utroe Embedsmcrnd dreve i hiin Tid mere sit djarve
og ulovlige Spil, og den rovgjcerrige Rigmand mcer upaaankct trykkede sin Ncefte;
thi Pressen havde ingen Galge opreist, hvori tvetydige Handlinger gaves Landsmcend
til Priis. Vi erindre alene om den skammelige Handel, som paa den Tld dreveS
med Udstrivningsvcrsenet, i Folge hvilken mangesteds ingen velhavende Landmands
Son fandtes i Soldaterrcekken, naar han — som det i den Tids Sprog hedte —
kunde lose sig fra Tjenesten. Imidlertid harde Almuen kort for det her omhandlede
Tidsrum gjort nogle Forsog paa at emancipere sig selv. Det Loft hv si ske Opror
paa Vestlandet, mod Slutningen af forrige Aarhundrede, ledede vel ikke til noget
for Almuen umiddelbart fordeclagtigt Resultat, og Hovedmanden selv blev afstraffet’);
men det bragte nogle store Misbrug for Dagen, foranledigede nogle Embedsmcrnd til
at nedlcegge deres Embeder, og gjorde dem i det Hele mere forsigtige i deres Fcrrd^).
Den tcendte Oprorsgnist dcempedcs imidlertid snart, og udsluktes i den strax paafolgende
lykkelige Handcls-Periode, i hvilken alvorlig Misnoie ingen dybe Redder kunde staae.
Disse Bevegelser vare en Gjenlyd fra den svundne Oldtid, og et varslende Vink om
en ncer forestaaende Tids Selvstcendighed. Saa meget er vist, at flere Misbrug
ovedes i Smug i hiin Tid end nu, endssjont Tiden selv ei var Lasternes Amme.
Fjortende Capitel.
Sirdclighrdcns Tilstand hos Almucn.
sammenligne vi Scedelighedens Tilstand i Begyndelsen af dette Aarhundrede med
et senere Tidsrums, saa vil en Vexelstrid om begge Epokers Fortrin og Mangler
finde Sted, og i flere Henseender Fordelen vcrre paa den forsvundne Tids Side.
Sammenligninger af den Art ere vift nok vanskelige at anstille og faae ofte Prcrget
af den Roes, som iscrr crldre Granskere ere saa tilboiclige til at give den svundne
Tid; men vi kunne i den Henseende holde os til nogle faktiske Omstcrndigheder, som
understotte vore Slutninger. Dersom vi oversee Forbrydelscrnes Liste, saa er den i
den senere Tid betydeligcn voxet, om endog tages Hensyn til den storre Folkemengde
i vore end i hine Dage. Fcengslerne og Straffe -Anstalterne ere mere fyldte og
lustits-Actionernes Antal er i Stigende. Men derfor er det ikke sagt, at Ecedclig
hedens Stof er forvansket i vor Tid, sammenlignet med den crldre; thi Grunden til
hiint Phcenomen kan deels ligge i Forseelsernes skarpere Forfolgelse, deels i den for
andrede Straffemaade. Imidlertid gives der nogle sceregne Omstcendighedcr, som
understottede hiin Tids Ecedelighed, fremfor den ncervcrrende Tids, ligesom der gives
andre, der i vor Tid forcedle den menneskelige Aand, og give den et hoiere Sving.
’) sHan dsde 1797 i sit Fcrngsel, moen hans Sag var paademt. Uroligbedcrne begyndte
1786—1787. Jfr. H. Wergelands Fremstilling af Cbristian Lofthuns’s Virksomhet,,
optrykt af Chrittiansands-Poiten i Samlede Skrifter. VIII. 151—311.)
2) Da Forfatteren overtog Ncrs lernvcrrk, befandles cndnu flere Lofthusianere
der i Egnen, der havde vcrret ligesom ct Folns i denne’ Gjcrring; men de havdc tabt
deres ludflydelse, og enkelte af de meest anklagede Embcdsmcrnd bavde taget deres Affked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
