Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Misgreb i Finants- og Penge- Vcesenet. 81
Settende Capitel.
Finantser og Krigsvirscn.
Vifter det Billede, som vi her have udkastct over Landets indre Tilstand i det her
omhandlede Tidsrum, skulde Norges Indbyggere synes i Stand til at udholde Folgerne
as den Standsning i Næringsveiene, som den udbrudte Krig foranlcdigede; men
saaledes var det ikke med Hensyn til de forenede Rigers offentlige Stilling i finantsiel
Henseende. Finantsvesenet var i det henrundne Seculum Danmarks svageste Eide,
og det var dette, tilligemed Pengevcrsenets Forfald i det Hele, som byggede sterre
Farer for Norden end Krigen selv og Næringsveienes Standsning under denne.
Virkningen as denne Forstyrrelse i Pengevesenet rystede ikke alene den Slcrgt, som
derved umiddelbart rammedes; men Lidelsen udbredtes over den selgende, og er endnu,
da Aarhundredet snart har gjennemlobet sin halve Vane, ikke overvunden. Nationen
kan forst nu kaldes moden til uden nye Forstyrrelser at modtage et stadigt Pengevcesen,
og Mange ville maaskee endnu ansee Myndigheds-Vevilgningen for alt for tidlig given.
Aarsagerne til dette Pengevcrsenets Forfald igjennem det hele forsvundne Seculum
maa findes paa andre Historiens Blade, og Forfatteren mag henvise til hvad den
flittige danske Samler, Nathanson, derom har optegnet^), og det korte Udtog, som
Forfatteren selv paa et andet Sted derom har givet^). Vi indskrcenke os alene her
til de Bemerkninger, som ncermest angaae vort her omhandlede Tidsrum, og til de
Phcenomener, som Danmarks Handelsbors og Finantsvcesen fremstille. Og det Billede,
vi derom have at give, er i Sandhed ei lysteligt at stue.
Nagtet begge Rigerues blomstrende Handel, den store Mengde Remisser fta
Norge, og dets Vexlcr paa Udlandet, som i Folge deraf forhandledes paa Kjobenhavns
Bors, kunde Coursen i dette Mellemrum as 7 Aar ikke heve sig til alpari, men var
aldrig under 130, sedvanligen 140, og kort for Krigens Udbrud endog 150^).
Aarsagerne til dette besynderlige Misforhold laae vel for en Dccl i en mindre klog
Finantsbestyrelse og en kostbar indvortes Organisation , men fornemmeligen i en
uforholdsmessig Anstrengelse for at udvide Krigsstyrken til Lands og Vands, og i
den uheldige Beslutning at flytte den danske Armee til Holsteen. Saaledes belobe
sig Udgifterne til Landarmeen og Flaaden i disft Aar til omtrent 5^2 Million Rd.
aarligen^). De Forogelser as Stats-Indtegterne , som den danske Regjering ved
storre Paaleg as Skatter tilveiebragte, kunde ikke ballancere denne Deficit; men det
stede paa den uheldigste Maade ved at foroge Statsgjelden og Seddelmassen. Saaledes
vozede Statsgjelden, som ovenfor bemerket, fta 1799 til 1807 fta 28 til 42
Millioner, og i samme Tidsrum forsgedes Seddelmassen fra 16 til 27 Millioner.
Det vilde vist nok have veret vansteligt at dekke denne Deficit i Stats-Budgettet
ved at foroge de borgerlige Byrder; thi det vilde da have gjort for stort Indgreb i
den private Kasses Indtegt; men det maatte upaatvivleligen have ftaaet i en forstandig
Vestyrelses Magt at have formindsket Udgiftslisten, uden at svekke den Vegt, som i
Politisk Henseende tilkom den dansk-norste Stat. Vi overbevise os let derom ved at
oversee Budgettet for 1805^), paa hvilket tilvisse store Indstrenkninger vare at gjere
uden Skade for Statsmaskinens Vedligeholdelse. Med Hensyn til Danmarks politiske
’) See Nathansons Danmarks National- og Statshuusholdning, Kbhvn. 1836.
) I Hefteskriftet Nmid og Fortid" Iste Hefte.
’) Det er at sige, at for 3 Mk. Hamburg Banko, eller 1 Selvspecies paa 120 Sk.,
betaltes 130—150 Sk.
") See Nathansons Skrift S. 119.
°) Sammesteds S. 339. See Bilag No. 9.
Aalls Erindringer. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
