Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fsrste Tidsrum. Seztende Capitel.
84
imod en overlegen Fiende. Paa den lange Lime langs Norges klippefulde Kyst
monne der findes mange Punkter, bag hvilke Orlogsssibe, enten flere paa et Sted
eller enkelte paa flere Steder, knnde finde Ly. Men bvad Klogssat» i krigerste
Foranstaltninger endog i denne Henseende kunde byde, saa forogedes neppe Norges
Lidelser under Krigen formedelst Eavnet af Danmarks uforholdsmessig store Sostyrke.
Etumperne af denne Kolos vare meget mere Norge til Skade og Molest. Krigens
umiddelbare Rcedsler bortfjernedes tildeels formedelst dette Savn fra vore Kyster,
Mord og Vrand rasede ikke der, og Fiendens Opmcerksomhed aflededes fra en for
svarslos Kyst, hvis Angreb ikke lovede ham noget Udbytte, og hvorfra faa Orlogs
fartoier kunde udsendes til at forstyrre Englands Gnevcrlde. Det var saaledcs Norges
uvenlige og for en Fiende lidet lokkende Kyster, mere end et stcrrkt Tovcern, som
bortfjernede Fienden derfra.
Denne blottede Tilstand folies meer under den paafolgende Krig med Sverige,
hvis Sostyrke, der paa den Tid ikke var meget stor, lettere kunde holdes i Ave.
Norges svommende Defension, Flotillen af Kanonbaade, befandtes ogsaa ved Krigens
Udbrud i maadelig Tilstand, og fuldstcendiggjordes tildeels ved fcrdrelandsksindede
Mcrnds patriotiste Opofrelser. Den samme Mangel fandtes i vore Arsenaler,
Magasiner og militaire Depots. Krudt og Kugler fandtes maastee i et tilstrcekkeligt
Forraad; men andre Mordredstaber vare sparsomt fordeelte i Norges Land. Men
Indbyggerne af Norges Skovegne, som ideligen ere paa lagt ester Skovens Udyr,
og forfolge dens Vildt og Luftens Fugle under en almindelig lagtfrihed, ere vante
til at behandle Skydegevcer, og disse findes derfor i Forraad i slige Egne. Denne
Fcerdighed til at ffyde kom vel tilpas, da Nabofienden troengte ind i Landet, og det
djcerve og heldige Forsvar fra norsk Side maa mere tilskrives vore Soldatcrs Dyg
tighed i Smaakrigen og Fcerdighed til at ramme sin Mand, end nogen hoi Grad
af Disciplin og strategisk Konst i vor Armee; thi denne befandt sig ved Krigens
Vegyndelse i denne Henseende vist nok i en mindre onffelig Tilstand.
Dette kunde ikke vcere anderledes under de foromtalte Misbrug med Hensyn til
Udstrivning og Dvelse. Den Deel af det vcernepligtige Mandstab, der som oftest
har det storste moralske Mod — forsaavidt dette ei oves og hcerdes i en lang
Krigerstole — fordi det har en Arne at vcerge, smygede sig ofte gjennem Bestikkelse
fra Vcernepligten, og paa mange Steder udskreves ikke den Dygtigste men den Fattigste,
der ingen Talsmand havde i sin Pung , til Soldat. Den kommanderende General
Eondenfjelds, Prinds Christian af Augustenborg, opdagede vistnok tildeels disse Mangler
paa en Inspections-Reise, som han gjorde kort for Krigens Udbrud, paa hvilken
hans skarpe Kriger-Vie, ovet i den store Krig imellem Bsterrige og Frankrige, fandt
disse Misbrug og revsede dem; men der gaves ham ikke Tid til at hceve dem ved
at fylde Regimenterne med en muntrere Kriger -Skare, eller at indfore en bedre
Disciplin’). Det er i Ovrigt ikke Forfatterens Hensigt ved denne almindelige Be
mcerkning at kaste en Skygge over den Tids Krigere. Udfaldet viiste, at der fandtes
tappre og vel ovede Skarer iblandt vore Soldater og dygtige Anforere iblandt vore
Officierer. Men vi troe ikke, at det kan ncrgtes, at Armeen befandt sig paa den
Tid i en slet Tilstand, saavel med Hensyn til Material, som i Almindelighed til
Krigs-Disciplin og Udstrivningens Organisation. Det forste viste sig iblandt andet
derved, at Krigskommissariatet , da Landkrigen udbrod, maatte scette det patriotiste
Sind i Bevcegelse for at tilveiebringe de fornodne Beklcednings-Stykker til Armeen;
’) I den Egn hvori Forfatteren boer, fremstilledes 2de Compagnier mod L>st og mod
Vest for Piindsen. Den ene Chef forvirredcZ saa aldeles under Ezercitsen, at Prindsen
maatte tåge Commandoen fra ham, den Anden fremstillede sit Compagni med saa store
Huller i dets Nakker, at Prindsen spurgte ham, om han havde stukket den svrige Deel
af Mandskabet i fin Lomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
