- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
86

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fsrste Tidsrum. Sytende Capitel.
86
Danmarks fyldte Lader begynder at gaae for sig. I Hoftmaanederne fyldtes vore
Havne af Danmarks Kornjagter, som rigeligcn forsyncde vore Spiiskammcre, og
disse bortvistes nu af en Fiende, som vel vidste, at han paa denne Maade bedst
knnde kue en svag Modstander. Dengang gik Kornsarten paa Norge mestendeels for
fig med danske Fartoier, og den store norske Flotille, som stabtes under Krigen, og
siden har fortsat denne Fart, saaes da ei paa Havet. Kornforsyningen maatte saaledes
vcere i de usikreste Hcender; thi visseligen trcengte Norge meer til at kjobe, end
Danmark til at scelge, og danske Kornstippere havde ikke den Opnmntring til at vove
Eiendom og Frihed for at forsyne Norges Havne med Korn, som dettes korntrcengende
Handlende og Somcrnd til at scette disse Livets dyrebare Goder paa Spil, for at
forsyne Familier, som trcengte til Livets forste Fornodenheder. En stor Lindring i
denne Nod var den rige Hoft, hvormed Norge velsignedes i det forste Krigens Aar;
thi omendstjont den rigeste Velsignelse af Jordens Afgrode, hverken dengang eller
siden, gjor Norge uafhcengig af Danmarks Kornkammer, saa bleve dog de Districter
farre, som tiltrcengte Korn, og de, som scedvanligcn scelge Korn, havde saa meget
mere at afgive. Det var dengang, iscer i skovrigc Egne, hvor der under en levende
Udstibning var storst Velstand, en almindelig Vcdtcegt at samle Aars-Forraad af
Landmandens scedvanligste Nceringsmidler. Hoie Stabler af Fladbrods-Leiver prydede
om Hosten enhver selvstcrndig Bondemands Fadebur, og det var en almindelig Fordom,
at denne gjemte Kost var droiere, ligesom det var et bestjcemmmde Armodstegn, naar
Huset ikke havde dmne Rigdom at fremvise. Denne Forsyning stede mestendeels om
Sommeren, medens Farten var i Gang, og for Indhostningen var fuldendt; den var
saaledes steet for Krigen udbrod. Saa forsynligen har Landmanden i Almindelighed
ikke siden fyldt sine Madkuber om Sommer og Host. Det Indre af Landet havde
saaledes et Modvcern at scette mod den forste Mangel, og under den storre Velstand
langs Kysterne paa den Tid var ofte en kontant Spareskilling henlagt, hvormed de
Fodemidler kunde betales, som de stigende Kornpriser ftemlokkede til Torvs i Landet
selv. Hos den Klasse af Borgere altsaa, som er i Stand til at samle for kommende
Dage, viste sig ingen egentlig Mangel i den forfte Vinter eftcr Krigen. Mangelen
trcengte egentlig kun sorgeligen frem der, hvor Dagens Forbrug ligger ved Siden
af Dagens Grhverv. Men snart skulde disse Hungerens Zoner i Fcedrelandet blive
alt flere og bredere, under en fortsat Etandsning i Næringsveiene, og under Kornets
sparsomme Tilforsel fra Danmark. De offentlige Magasiner vare saa slet forsynede,
at de maatte strax efter Krigens Udbrud tåge deres Tilflugt til Private for at tilveie
bringe de forste Fornodenheder.
Ikke alene paa Korn blev der snart Mangel i Norge; men og paa andre
Fornodenheder, som indtage et ftorre Rum paa de bedre Familiers Huusholdnings-
Liste end Kornet selv. Af Kolonialvarer kunde ikke let noget Forraad opdynges i
Norge paa den Tid, da det ikke var tilladt at indfore disse directe fra Produktions-
Stedet, men Hovedstadens Compagnicr paa denne Handel havde Monopol. De
indfortes scedvanligen om Hosten fra Kjobenhavn i saa stort Forraad, som behovedes
for Vintermaanederne. Enhver By havde sin Bortfarer paa Kjobenhavn, som regel
mcessigen derfra forsynede Stcederne med de forskjellige Slags Overdaadighedsvarer
til Huusholdningernes og Krambodernes Brug. I vore Dage har Kjobenhavn faaet
mcegtige Rivaler i Hamburg, Amsterdam og England; men vore Landsmcend havde
endnu, af Aarsager, som senere hen blive at udvikle, ei sundet Vei til Kolonial
varenes Productionssteder, endstjont dette Tidspunkt, efter Skibsfartens Retning i
den senere Tid, vel ei monne vcere fjernet, da norske Skibe ville indfore disse Varer
fra de transatlantiske Vande. Imidlertid blev denne Trang tilfceldigviis til en vis
Grad afhjulpen derved, at nogle danske Veftindiefarere toge deres Tilflugt i norske
Havne, ligesom Kaperfarten blev et Middel til en jcevn Forsyning med disse Artikler
under Krigen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free