Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum I. Fsrste Capitel.
90
Fsrste Capitel.
Krigens fsrstc Folger for Norge.
om den danske Hovedstads Bombardement og derpaa folgende Over
givelse i Fiende-Vold, gik som en elektrist Ild igjennem hele Norge, og det derved
foranledigede Krigsforhold til England frembragte en naturlig Standsning og Lcm
lcestelse af al Handel og borgerlig Virksomhed. Aldrig var vel Overgangen storre
fra den livligste Handels-Bevcrgelse til en fuldkommen Standsning af de vigtigste
Nceriugsveie , og ligesom til en fuldkommen borgerlig Dod, og intetsteds vare de
indvortls Midler fcerre til at afvcrrge eller formilde Folgerne af dette Vindskibelig
hedens Svimeslag, end i Norge paa den Tid. Stodet traf paa en Tid, da Norges
vigtigste Næringskilde, Trelasthandelen, flod paa sit rigeste; thi til ingen foregaaende
Tid havde der. vceret livligere og fordeelagtigere end just denne Sommer, da de
ostersoiske Havne tildeels vare lukkede for engelske Skibe, Adgangen til de store Skove
i Sveriges Indland endnu ikke var aabnet i den Grad, som den siden blev, og da
det kanadiske Tommer endnu ikke var blevet indtvunget paa det engelske Marked ved
store Fordele med Hensyn til Toldfystemet. Den Aarets Tid, paa hvilken denne
Handelens Standsning indtraf, gjorde ogsaa denne for Norges Handelsmcend hoist
lidelsesfull» ; thi Krigen udbrod midt i Sommerens livligste Virksomhet», da de norske
Trcelastdragere vare i en fast monopoliseret Fart paa England. Det norske Flag
vaiede saaledes i alle engelske Havne, og da der i Norge selv ikke var den fjerneste
Anelse om Krigens Udbrud, overraskede Englands tidlige Embargo, som blev lagt
endog forent» det forste fiendtlige Kanonskud losnedes, Hovedstyrken af vor Handels
flaade i dets Havne, og denne faldt i Fiende-Vold. Midt under denne den engelske
Regjerings haarde Adfcrrd mod en Nation, med hvilken England stedse havde staaet
i den gjensidigen fordeelagtigste Forbindelse, og i hvilken det under den franske
Revolution altid havde havt de indtil Forblindelse ivrigste Tilhcengere , manglede der
ikke paa Ezempler paa private Englcrndcres Deeltagelse i Norges Skjebne, eller den
engelske Regjerings milde Udforelse af de med Krigens Udbrud forbundne Foranstaltninger.
Mange engelske Kjobmoend befordrede af yderste Evne de norske Skibes Afseiling,
saasnart Rygiet om Embargo hortes i Landet, og mangt et Skib kom paa den
Maade uskadt til sin Hjemhavn. Alle de norske Tkibe, som havde overfort Trelast
til Dokker eller offentlige Indretninger, bleve losladte, og paa denne Maade undtoges
mangt et Skib fra den paabudne Embargo, ligesom de storste Skibe i Almindelighed
vare i denne Fart^). Historien fortier ikke det engelske Folks virksomme Deeltagelse
i Norges Skjebne og mange Borgeres crdle Bestrebelser for at formilde Folgerne af
den uventede Krig^); men den kan hverken retfcrrdiggjore eller undstylde den engelske
’) I^Paa Storhinget 1851 fremsattes kougl. Proposition om at give de norske Borgere
Erstatning af Statskassen, som ved denne Embargo og Krigen med England havde
tabt deres Tkibe og Eiendomme, men Storthinget gik ikke ind herpaa. Jfr. Storthinas-
Forhandl. 1851. 111. No. 63. VII. 560. IX. 65. 82).
’) Efterat Forfattere,, kavde nedskrevet dette, har Hr. Statsraad Motzfeldt havt den
Godhed at meddele bam fslgende Oplysning : »At det engelske Folk var meget mis-
fornoict med denne Krig, og at det viste megen Velvillie mod danske og norske Krigs-
fanger, kan ogsaa jeg bcvidne. Jeg var fra Juni 1808 til April 1809 paa Parole
i Reading. Der vare deels vestindiske Officerer, deels So-Officerer, deels Skippere,
Styrmcend og Supcrcargoer. Vi vare i Alt over 300, og aldrig borte jeg, at Nogen
af os modte andet end Forekommenhed. Af Beviser, som Folket gav paa sin Tcenke»
maade i den Henseende, vil jeg anfsre: Vore Parole-Passe indeholdt, at vi skulde
vcrre i Qvarteer, naar Sol gik ned ; men der var aldrig Nogen, som bred sig om at
see denne Bestemmelse overholdt, og vi vare ude saalangc vi vilde. Engang da der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
