- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
92

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andet Tidsrum I. Fsrste Capitel.
92
hvis Savn i hoiefte Maade lemlcefter Virksomhedens Kraft. I denne Henseende var
den oieblikkelige Forlegenhet» den storste. Norges Virksomheds-Forstandere bestilte fig
lidet paa fulde Kasser, og henlcegge sjeldent i dem übrugte Reserve-Capitaler. Deres
Virksomhed gaaer mestendeels ud paa en vis Giro-Omscetning , i det lcverede og
bekomne Varer fra- og tilskrives Vedkommende, og den overstydende Ballance former
sig enten i contante UdtMinger, eller i Gjceldsposter , som fores til Bogs. Men
ikke destomindre kan den industrielle Vindstibelighed ingenlunde undvcrre rede Penge;
men disse maae betragtes som et af dens vigtigste Vehikler. En Dccl af de fornodne
Materialier maa betales med rede Penge, Vexel-Omscetningcr, Skatter og Huus-
Holdnings-Udgifter trcrkke ideligen paa den lobende Kasse. Vi have desuden seet,
at der paa hiin Tid var en noiere Forbindelse, der lignede et Familie-Forhold,
imellem Virksomhedens Forstandere og deres Undergivne end nu omstunder. Den
Enes Forlegenhet» var den Andens, og Huusbonden ansaa sig forpligtet til at inddrage
de Hcender, som understottede hans Virksomhed, i sin Forsorgelses Omsorg. Derved
vozede Forftrgerens Bekymringer, og flere Midler, saavel af rede Penge som af
Fodevarer, maatte tilveiebringes for at afhjcrlpe Trangen i saa stor en Omfang.
Alle Kilder til at reise Penge ophorte nu pludseligen at rinde, og Enhver var ind
ssrcenket til eget Forraad deraf, eller til hvad han hos Venner eller enkelte Pengemcend
kunde samle. Der var ingen Bank i Norge, som kunde aabne fine Kilder for den
forlegne Virksomhed, ingen Disconto - Indretning , der kunde forsolve de sikkreste
Vexel - Papirer. Ingen Regningsballance paa den fordeelaatige Side, hverken i
Norge selv eller i Üblandet, kunde erstatte dette Savn; thi det samme Baand paa
Virksomheden var lagt overalt, og allesteds sporedes den samme Mangel paa rede
Penge. Desuden blev Forbindelsen med Üblandet saa aldeles afbrudt, at derfra
ingen Resourcer kunde hentes, ligesom den i hoi Grad var svcekket med Frcrndelandet
selv. Hos kjobenhavnske Commisfionairer, gjennem hvis Hcender paa den Tid Norges
Penge-Omscetninger fast udelukkende stede, var mgm Tilboielighed til Forstrcekninger,
hvis Tilbagebetaling enten udsattes i det Fjerne, eller endog aldeles kunde udeblive
under fortsatte Krigs -Omstcendighcder. Kjobenhavn var dengang, hvad Hamburg
nu er, Norges vigtigste Omscetnings-Bank og Pengekilde, endssjont den flod renere
og ien simplere Form end nu om Dage. Reelle Papirer, stottede paa en fordeel
agtig Handels - Virksomhed og solgte Handelsproducter , og ikke Ryttervexler eller
Credit- Papirer uden Fundament, som Forlcgenheden staber for at reise Penge, ned
sendtes dengang fta Norge til Kjobenhavns Bsrs. Det var imidlertid ikke i Almin
delighed i Kjobenhavn, at Norges Handlende havde deres Ovcrstud af disponible
Capitaler; det var mestendeels i England og Holland, hvorfra de efterhaanden uddroge
de Remisser, som skulde dcekke deres Tratter paa danske Commissionairer. Dersom
der i dette Kredslob af Omsetninger blev et Overssud tilbage til den norste Han
delsmands Fordeel, deponeredes det scrdvanligen i den engelske eller hollandske Com
missionairs Hcender; thi hans Kasse betragtedes som den solideste Basis for Han
delskraftens Bcvcegelser. I Kjobcnbavn havde saaledcs den norske Handelsmand ,
som sagt, sjeldent Ballancen paa sin Side, og, om det endog var Tilfceldet, var
Inddragelsen paa den Tid vanskelig om ei umulig; thi Danmarks Handel gik i
Staa som Norges, og Hovedstaden havdc solt de forste umiddelbare Folger af den
udbrudte Krig ien langt storre Grad end Norge. Den behovede Hjcelp, og kunde
ikke give den. De alvorligste Manebreve tilstndtes saaledes de norste Handelsmcend ,
som havde fordybet sig i deres danske Commissionairers Skyldbog. Norge befandt
sig derfor allerede kort efter Krigens Udbrud i den stsrfte Forlegenhet» for Penge,
og endnu for Vinterens Ende sporedes stor Mangel paa Korn i Byerne og langs Kysterne.
Det var under disse Omstcendigheder et Held, at de, der havde rede Penge at
raade over, ikke havde endnu lcert at lcrgge saa tung Haand paa sin forlegne Nceste
som senere hen. En Discouto-Prcrmie, som den, der i vore Dage forlanges og
gives, var paa den Tid aldeles übekjendt, og hvo der aabnede sin Kasse for sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free