Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prinds Christian August. 97
venlig var han i private Forhold endog mod dem, der maatte fole Virkningen af
hans Strenghet». I disse private Forhold viste han en hoi Grad af Godmodighed’).
Da han var bleven udncevnt til Medlem af Regjerings-Commissionen , mdfkramkede
han sig i Begyndelsen til at ordne Land-Militairets Anliggender, og scette Armeen,
der visftligen paa den Tid leed af mangehaande Vrost, paa en respektabel Fod.
Dette Arbeide lettedes ved den foromtalte Inspections-Reise, paa hvilken han havde
lcert at kjende de Krigsmcend af hoiere Grader, paa hvilke han kunde stole, og til
hvilke han senere hen bctroede vigtige Commando - Poster. Vi have ovenfor seer,
hvorlunde han afholdt sig fra at blande sig i de Foranstaltninger, som Horte til
Flaaden og Sovcernet, hvilke han overdrog den udncevnte Commission af Soofficicrer,
og dersom han yttrede en Mening, ffede det med et beskedent Tillceg om hans egen
Incompetence til at domme om stige Anliggender, og hans fuldkomne Tillid til hine
Mcends Indsigt og praktiske Duelighed. Med den samme Veskedenhed asholdt han
sig ogsaa i Begyndelsen fra, i Regjeringscommissionen at afgive nogen afgjorende
Stemme i Norges indvortes civilc Anliggender, og overlod sine Colleger i Hovedsagen
at ordne disse. Men det var langt fra, at han var ligegyldig ved Norges Skjebne
i det Hele. Efterhaanden satte han fig saaledes ind i Norges indre Forhold, at han
ogsaa i denne Henseende blev et af Regjerings-Commissionens virksomste Medlemmer,
og ligesom hans Ncervcrrelse der ikke lagde den mindste Tvang paa Forretningenes
Gang, saa bindrede ikke heller hans ophoiede Stilling den frieste Ncrrmelse til Re
gjerings-Commissionen. Aldrig lykkedes det nogen Ttatsmand i kortere Tid at erhverve
sig Folkets Hoiagtelse og K^crrlighed end Prinds Christian August. Han havde
aabne Oren og venlige Ord for Enhver, der i denne ulykkessvangre Tid ncrrmede sig
bam for at soge Hjcelp og Raad. Hans forste Tiltale, naar man traadte ind i hans
simple Audience-Gemak , hvortil stedse var en let Adgang, var alvorlig, ja streng,
og man kunde strcrmmes for det marlerede Ansigt. Det var hans Vane med raske
Skridt at gaae hen mod den Indtrcrdende, og tiltale ham i en vis barsk Tone med
det Sporgsmaal: Hvad staaer til Tjeneste?" Men naar Samtalens Gjenstand var
aabnct, formildedes hans Vcesen, og med den storste Venlighed, Simpelhed og
Deeltagelse gik han ind i den omhandlede Materie, og gav det Raad og den Hjcelp,
som stod ham tilrede. Scrdvanligen foregik Samtalen under en hurtig Gang op og
ned i Vcrrelset. Hans Indtcegter som General tillod ham ikke at fore nogen stor
Pragt i hiin for Landets Embedsmcend i Almindclighed kummerfnlde Tid ; med hans
ringe Apanage af det Augustenborgske Fideicommis 2), og forholdsmcessigen übety
delige Arvemidler kunde han ei omgive fig med fyrstelig Glands; men ved crdlere
Midler understottede han sin ophoiede Stilling og banede sig Vei til Folkets
Kjcrrlighed.
Prinds Christian August’s Ncervcrrelse i Norge ved Krigens Udbrud maa
betragtes som en stor Lykke for det norske Folk. Ikke alene havde det i ham en
erfaren og dygtig Krigsmand, som ledede Hnens Seiersdaad i den strax paafolgende
’) Da han paa hiin Inspections-Neise vaa Vestlandet opholdt sig nogle Dage i For-
fatterens Huus, qjorde han sig al Flid for at vise sig venlig mod en Compagnichef,
som havde faaet paa Ei,erceerpladsen for en forvirret Commando, fordi
han blev gjort opmarksom paa, at Manden i andre Henseender var agtvcrrdig. En
Lieutenant, som havde staaet under ham i Fredericia, og nu levede som Privatmand
i Norge, viste fig under denne hans vestlandske Neise meget paatraengende. Prindsen
besvaeredcs oiensynligen ved dette Folge, og tog efter Aftale med sin Adjutant Lieutn.
Holst, som alene ledsagede ham, paa saadan Maade Afsked med ham i Forfatterens
Huus, at det var aabcnbart, at han ikke skjsttcde om hans videre Fslge. Adieu Hr.
Lieutenant S.", udbrod han efter at have sat fig i Vognen, Tak fordi De har
ledsaget mig hid, Adieu!" Men Manden lod sig ikke strcrmme, men fulgte Prindsen
paa hans videre Reise, uden at Prindsens Godmodighed tillod ham at afvise dm
uvelkomne Rcisefaelle.
’) lSee om dette Wegeners Actm. Bidrag til Danmarks Historie I. 59—61.)
7
Aalls Enndringcr. •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
