Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. G. Rosenkrantz. RegjeringZ-ConmissionenZ politiske Fslger. 101
Sandhed vansteligt at sinde en meer oprigtig Attraa ester at gavne Fcedrelandet og
at opfylde sine Kaldspligter, et meer aabent Ore for Medborgeres Trang, og en
redeligere VMe til at afhjcelpe dm, end den som prydede vor Rosenkrantz. Det er
iligemaade vansteligt, endog iblandt den store Skare af patriotiske Hcedersmcrnd, som
hun Nodens Tid frembragte, at finde en Mand med strengere Begreber om hvad
han styldte sin offentlige Stilling med fuldkommen Tilsidescrttelse af sin private
Han kunde i denne Henseende kaldes sine Pligtfolelsers Martyr, ligesom han i sin
private Stilling omsider blev et Offer for sin Goddcrdighed , hvis milde Frugter
hverken gavnede ham eller den store Kreds, hvori han som Privatmand virkede.
Med Hensyn til Statshusholdningen var han en Mand af den gamle Skole, der
ikke havde fnlgt Tidens Fremskridt. I sine private Discussioner og Underholdninger
var han meer hoittalende end overbevisende, og hans loyale Tcenkemaade og Agtelse
for gamle Former -— endstjsnt visseligen intet aristokratistt Vcrsen viste sig i hans
Omgang — gjorde ham ofte eensidig i sine Anskuelser og i sine Domme^). Som
Menneske scetter Historien Rosenkrantz hoit, som Statsmand maa han tcrkkes med en
lavere Plads. I denne Henseende var han lidet stikket til at staae i Spidsen for
Rigets Styrelse, endstjont hans rene Villie og utrettelige Selv-Opofrelse maatte
give enhver Forretning, hvori han deeltog, et cedelt Prceg. Det var ogsaa hans
uplettede Charakteer, som stedse bevarede ham Landsmcrnds Agtelse og Hengivenhet»
paa hans lange Gmbedsbane, hvilken han selv forst srivilligen forlod, da Norges
politiske Skjebne var afgjort, og dets Statsforhold ordnet. Over hans graahcerdede
Alderdom gik en mork Sky, men hans varme Fcedrelandskjcerlighed , hans venlige
Sind, hans milde Gjcestfrihed og utrcettelige Goddcrdighed indstrev hans Minde paa
Tidens Tavle med Trcrk, som stent ville blegne.
Men ligesom den nye norske Regjerings Medlemmer i Hovedsagen vare den
ophoiede Post vozne, som de beklcrdte, saa laa i Oprettelsen deraf og i Norges nye
Stilling, som en Folge deraf, store og forberedende Elementer til den Forandring,
som senere foregik i Norges Statsforfatning. Norges Statsstyrelse assondredes saa
godt som aldeles fra Danmarks under Krigen, og Nordmcrnd lcerte, at Forbindelsen
mellem disse tyende Frcendestater alene i Fredens Dage og under Statsstibets rolige
Gang kunde blive til begge Nationers Held. Den danske Regjering nodsagedes til
at benytte de Talenter, som fandtes i Norge selv ; thi et besyndcrligt Uheld rammede
de Styrelses-Mcrnd, som opsendtes fta Danmark, og der behsvedes desuden, for at
ordne Landets forvillede Forhold, et Vekjendtskab til Norges indre Vcrsen, der ikke
fandtes udensor Norges Grcrndser. Men det var ikke alene Nordmcend, som ovedes
og forberedtes under Norges isolerede Stilling i Krigens Aar til at tåge Dccl i
den paafolgende Statsreform; det var ogsaa danske Mcend, som opholdt fig i Landet,
deelte Skjebne med Nordmcrnd, og i et norsk Sindelag ofrede det deres Talenter
og Kundstaber. Da Etatsreformen omsider grundlagdcs paa Eidsvold, fandtes
saaledes Mcend, der havde tcenkt over Landets Stilling, Enkelte endog, som havde
deeltaget i Landets Styrelse, og vare i Stand til at give den konstituerende For
samling veiledende Raad. Under den skjebnesvangre Krigs-Periode vaagnede derhos
Talenter, som saa let indslumre i Lykkens Skjod og under Næringsveienes lette
Gang; og de syv Krigens Aar vare i denne Henseende en storre Opdragelses-Skole,
end lange foregaaende Perioder af Norges Historie. Norges Mcend maatte, under
dets isolerede Stilling fta Danmark, selv stabe Midler til at gaae Tidens Farer i
Mode, og ligesom bane sig Vei til en borgerlig Telvstcendighed. Fra den Tid finde
’) Som samvittighedsfuld Embedsmand tillod han sig ilke at deeltage i Licens-Faitcns
Fordele, og forssmte saalcdes et beleiligt Vieblik til at gaae Tidens Vanskeligheder
under Krigen imede.
2) Denne Emfidighed viste sig dog, ester de Mcrnds Dom, som arbeidede med ham i
Embedsstillmg, mecr i det private Liv i Disconrs end i Embedsforretninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
