Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kornfart paa Jylland. E. de Thygeson. 109
i Vinteren 1808 i aaben Lodsbaad vovede sig over Nordhavets Bolger til Nordstrand,
og fra den Tid Hf forogedes dagligen den lille Flotille, og aldrig for saaes den
Mcengde af saa smaa Fartoier at trodse Storm og Uveir paa det vilde Hav. Farten
selv blev vigtig ikke alene fordi den, endskjont i smaa Partier, gav et vigtigt Bidrag
til Kornforsyningen, men fordi den under Krigen beskjeftigede mange brodlose Hender.
Med de storre Skibe, som sattes i Kornsorten, hjembragtes med nogle faa Mand
flere Hundrede Tonder Korn ad Gangen, og visseligen var denne alvorligere Fart
fornoden ved Siden af hiin Dvcergfart, for at besorge Landets Kornforsymng. Men
denne udbredte sig over langt flere Individer, i det ofte kun faa Tender hjembragtes
paa Baade, der vare besatte med 2 til 3 Mand. Krigen medforte en brodlss
Tilstand for den golde Ostkyst af Christianssands Stift. Matroserne havde ved
Vestsartens Ophor, under Krigens forste Aar, tabt de fleste og fordeelagtigste Hyrer ;
det private Skibsbyggeri var saa godt som ophort under Krigen, og i Orlogsfarten
befandtes kun Kanonbaade og enkelte Krigsskibe, som ikke tiltrengte store Skarer af
vore ledige Somend. Fiskeriet paa denne Kyst, som ligger osten for Ncesfet, er ikke
uvigtigt, men giver ikke dets Indbyggere tilstrekkelig Ncrring hele Aaret igjennem,
og for at vinde Livets Ophold maae de lcegge andre Nceringsveie ved Siden deraf.
Det kan saaledes med Sandhed siges, at Farten paa Nordstrand med mindre Fartoier
og Baade var en lykkelig Opfindelse under hiin Tids Farer.
Men fornemmeligen maa det ansees som et stort Held for dette Stift, at en
Mand som «Gtiftamtmund E. de Thygeson den Gang stod i Svidsen for de
offentlige Forretninger dersteds. Han viste i denne kritiske og farefulde Periode en
Klogfiab, Raffhed i at tåge Beslutninger, og et Mod til at udftre dem, som lcenge
vil vare i Stiftets taknemmelige Erindring. Naar Talen var om at understotte
Private i deres Anstrengelser med Hensyn til Norges Kornforsymng, vifte han en i
offentlige Forretninger usedvanlig Liberalitet, og naar han troede at kunne stole paa
sin Mand, slappede han ikke sjeldent den Strenghed i Formen, der vift nok i Almin
delighed er hensigtsmessig og nodvendig, men undertiden vanskeliggjør Veien til det
bestemte Maal. Det rette Oieblik til at udfsre vigtige og farlige Foretagender paa
Kornforsyningens Vei kunde af den Aarsag ofte benyttes. Forfatteren har saaledes
gjennem Stistamtmand Thygeson faaet mange Summer i sine Hcrnder til Udforelsen
af sine mange Provideringsplaner mod et miolertidigt Beviis til ham, inden han
igjennem den vidtloftige Rettens Form kunde tilveiebringe gyldige Sikkerhedsbeviser.
En umiddelbar Forbindelse med Laane-Indretningen i Christiania, hvis Medlemmer
vare mere übekjendte med hans Stilling og Ferd, vilde i hoieste Maade have svekket
Forfatterens Providerings-Virksomhed under Krigen. Thygeson satte sig ogsaa med
den ham egne Lethed og Rasthed md i de ovenfor beskrevne Forhold, som vare
seregne for Christianssands Stift. Da han paa en Reise gjennem Nedenes Lehn,
som han foretog for at gjore sig bekjendt med dets Tilstand, erfoer at Regjerings-
Commissionen lod forsikre de Fartoier, som befragtedes til Kornfart for den offentlige
Providerings Regning, erklerede han, at denne Forsikring stulde stee under hans
Autorisation ogsaa for de Farwier og Baade, som sattes i Kornfart af dette Stifts
private Korn-Spekulanter. Denne Bestemmelse blev ikke strax sanctioneret af den
norske Regjering, og gjordes fsrst gyldig, da Assurance for Opbringelse almindeligen
foranstaltedes af den danske Regjering; men den raste Beslutning var tågen, og bar
fine Frugter i Stiftets mindre lidende Tilstand Desuden lod Thygeson det ikke
blive ved liberalt at stemme Andres Providerings-Planer, men han benyttede sine
’) Paa den her omtalte Neise besegle Thygeson ogsaa Forfatteren, der paa Grund as
denne Forsikring fra ham udsendte flere Fartsier til Danmark, som lykkeligen hjem-
bragte et ikke übetydeligt Parti Korn, og kun et enkelt mindre Fartsi blev Fiendens
Rov, uden at,derfor kunde erholdes Erstatning, fordi Negjerings-Commissionen ei under-
ststtede Thygesons Foranstaltning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
