Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Heiman Wedel Jarlsberg. 113
Egenstaber, raste og aabne Vcesen, der ikke spillede i Fornemhedens Farver, men iscer
den romantiste Maade, hvorpaa han var undslupvcn Forftlgelse og Fare, og havde
besteget Fcrdrelandets Kyster, gjorde ham allerede dengang til en almindclig Gjenstand
for National -Interesse. Wedels Person, hans Historie og Udsigter for Fremtiden
var i Alles Munde, og det var som om den Indflydelse anedes, som han siden fik
paa Norges Skjebne. Brodrenes forste Ophold i Norge var imidlertid kort, og de
reiste til Danmarks Hovedstad, for der at bane sig en Fremtid. Ved Ankomsten til
Danmark henvendte de sig til deres Moder, som forte et stille Liv i Ncrrheden af
Kjobenhavn, og da Kongen af Danmark crfoer Faderens strenge Behandling, lukkede
han sit Ore for Faderens Reclamationer, og tog Flygtningerne under sin Beskyttelse.
De beredte sig dercfter, hver paa sin Vei, til Fcrdrelandets Tjeneste. Snart og
hcrderligen tog Grev Wedel, under den bekjendte Lassons Veiledning, latinst-juridifk
Ezamen ved Kjobenhavns Universitet; men det juridiske Studium selv havde for ham
lidcn Interesse. Han fordybede sig aldrig saa meget deri, at han kunde kaldes en
dygtig theoretifk Jurist, og hans virksomme og daadfulde Liv tillod ham ikke at dyrke
Lcerdom i det rolige Studeerkammer^.
I Danmark blev han ogsaa modtaget med den Deeltagelse, som hans ulykkelige
Ungdoms-Historie maatte opvcekke, og ved som Privatsecretair at optages i Grev
Schimmelmanns Huus, og af denne Statsmand overdrages vigtige Forretninger, tagdes
den forste Grundvold til hans offentlige Bane. Det danste Hof selv viiste. ham
forekommende Ovmcrrksomhet», og bestemte ham snart til et af de Paa den Tid vigtigste
Embeder i Norge, som Forberedelse til hoiere Kald i sin Tid. For sin faderlige
Velgjorer, den agtvcerdige, stjont mere theoretist end practisk statskloge Grev Schim
mclmann, ncrrede Grev Wedel alle sine Dage stort Venstab og Hoiagtelse, men det
danske Hoss venlige Fcrrd kunde ikke forsone ham med de Etatsstyrclsens Mangler,
som han troede i Danmark at opdage. Hans Stilling som Schimmclmanns Secretair
satte ham i Stand til at trcrnge md i Statsforholdene, og den Svaghed og Ufuld
kommenhed, som han deri mecnte at finde, bortfjernede ham tidligen fra en Regjering,
hvis indvortes Organifation var ganste forskjellig fra den, han i sin tidlige Ungdom
havde lcrrt at kjende. Maadehold i Åttringer og Middelvei iat opfatte politiske
Anssuelser laa ikke i Wedels Charakteer. Hans store Evne til at opfatte Forholdenes
sande Vcesen, og til at give sine Tanker og Meninger den indtrcrngende Tales Form,
hans raste, for alle Hensyn til udvortes Forhold frie Anskuelse og Bedommelse af
alle Gjenstande, som kom ham for Ore, og af alle Personer, som han modte paa
Livets Vane, gave hans Domme stundom et Udsccnde af übesindig Heftighet» og
Haardhcd, som forvildede hans Medborgere, og gav endog Anledning til Mistydning
og Forvanskning af hans Charakteers sande Vcesen. Hvor ofte har han ved demre
— man kunde sige — utloge Adfcerd og ustaansomme Udtryk om Medborgere endog
ofte i udmcerkede Stillinger, og i ham übekjendte eller lidet kjendte Vidners Ncervcrrelse,
sat sine Venner i Forlegenhet» og Uro, da de i en saadan Fcrrd ancde Spiren til en
bitter Daddel og hemmelig Forfolgelse, der heller ikke udeblev paa. hans Bane^).
Wedel havde vist nok, som Folge af Opdragclse og Barndoms Skjebne, en vis
Haardhed i Charakteren, som Ingen, der kjendte ham som Mand, Fader og Ven,
vil blande med Folesloshed eller Kulde under Livets ommere Forhold; thi i alle
disse Henseender byggede han Livets Lykke paa en fast Grundvold, og efterlod sig et
Minde, som aldrig forgaaer. Men han satte en Wre iat vise en Standhaftighet»
’) Han ncercde endog en vis Mistillit» til sine productivc Evner som Forfatter, der til-
strcrkkeligen gjendrives ved l,ans vclstrevne Indberetniuger, haus Fcrrdighed i Brevstilen
og hans senere skriftlige Udarbeideffer.
2) Under saadanne raste Bedsmmelser i snevrere Kredse pleiedc han at sige: »Vi kunne
jo tale frit her imellem os," medens flere ham übekjendte Mand fandtes blandt hanS
Tilhorere.
AallS Grmliingcr. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
