Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum I. Syvende Capitel.
122
som den msrkeste Periode af deres Liv, hvortil ikke alene Hjemvee, men og den
strenge Behandling bidrog. Denne Sammenstuvning i snevre Skibsrum af mang
foldige nodlidende Mennesker, som node en knap Kost og Lidet eller Intet sik til
Klceder, frembragte iscer en Ureenlighed, hvorover Mange beklagede sig’).
Ved Placat af 30te October WO7 blev det forbudt Skoveiere uden Admira
litets- og Commissariats-Collegii foregaaende Indvilgelse at scelge enten tildannet
Egetsmmer, der til Skibsbyggeri kan vcere anvendeligt, eller noget til Skibstsmmer
tjenligt Ggetrcc, hvad enten samme ftaaer paa Roden eller er skaaret." Forbudet
skadede paa den Tid det gaves kuu lidet, da intet privat Skibsbyggeri fandt Sted,
fordi Skibsfarten var standset, og da denne siden aabnedes under Licencefarten, vides
ikke at Forbudet blev sat i Kraft, endskjont det ikke ophcevedes. De private Skibs
vcrrfter kom da i livlig Bevcegelse, uden at Forbudet spcrrrede Adgang til fornodent
Ekibstommer. Den danske Regjering var ofte strengere i sine Bud end i Overhol
delsen deraf. Forbudet mod at bruge Eeg til Ligkister, som udgik November
11 807, havde ’ingen Virkning i Norge, hvor Egen saa godt som aldrig dertil anvendes.
Under 20de November s. A. udgik et andet Forbud^), som kunde have gjort storre
Skade, om det var bleven efterkommet. I en Cancelli- Placat befaledes nemlig, at
alt Forraad af Krud, Salpeter og Bly, som maatte håves i de danske Stater, skulde
under vedborlig Straf paa ethvert Sted angives for vedkommende Vvrighed , og
opbevares til Kongens og Landets Tjeneste; desaarsag Intet deraf maa scrlges eller
udfores af Landet." I Anledning af dette Forbud indstillede Regjerings-Commissionen,
hvor skadelig dets Overholdelse kunde blive for den indvortes Indnstri, iscer for
Vergvcerkerne, som ikke vilde kunne fortsatte deres Virksomhed, naar de ei kunde
skaffe det nodvendige Krud til Malmsprcengning i Gruberne. Offentligcn blev Budet
ikke tilbagekaldt, men Forfatteren har aldrig folt sig i Forlegenhed formedelst samme.
Han er endog stere Gange under Krigen, naar han manglede Krud til sine Gruber,
dermed bleven forsynet af de offentlige Autoriteter.
Overhovedet viste Regjcrings-Commissionen ved alle Leiligheder oprigtig Attraa
ester at formindske de Byrder, som Krigen paalagde Statskassen. Stedse maalte
’) I denne Henseende skylder Forfatteren Statsraad Motzfeldt selgende Bemerkning:
Af de danske og norske Krigsfanger paa Parole i England tllstodes af den engelske
Regjering Officiererne I’/^ Sbilling og Skippere og andre 1 Shilling dagligen. Dcraf
skulde de nn afbolde Logis Spise og Klcrder. Det var saaledes saare lidet, men den
Ene hjalp den Anden og der var intet Forbud for at skaffe sig mulig Tillceg af egne
Nessourcer. Officiercrne fik senere 2’/2 Sh. dagligen til af den danske Regjering,
der betaltes af Consul Wolff. Folkets Velvillie mod Krigsfangerne er forden bcrort,
men det Modsatte var Tilfoelde fra Regjeringens Side og fra Enhvers, som anfaa
sig for at bere til samme. Om det saa var en Clerks Clerk, man stedte paa, var man
vis paa at mode Uartighed. De Krigsfanger, der vare i Prisonskibene, bavde det
meget slet. Der var stuvet sammen en Mangde paa hvert Skib; kun nogle Timer om
Dagen maatte de komme op paa Dcekket; Klceder sik de ikke, og til Kost skulde de
have 2/z af Matros Nation, men den fik de ingenlunde. Nogle af Cheferne paa disse
Skibe vare vel bedre Folk, men de allcrflcste vare raa og stemme Personer. Paa et
af Skibene navde nogle Krigsfanger gjort sig nogle Fiskestcrnger, men Chefen forbod
alt Fiskeri, sigende, at Krigsfanger ei maatte fiske bort Fisken for hans brittiske Ma-
jestcets Undersåtter."
Dm danske Prcest Nossing reiste undertiden ned til Cbatam for at tale med og
trefte Krigsfangerne, men ogsaa dette blev forbudet, indtil Nossing igjennem den crdle
Wilberforce sik Forbudet hcevet. Rossing uddeelte iblandt Hjcelp til Krigsfangerne,
deels modtagen fra Danmark, dcels af velgjerende Engelskmands Sammenskud. Opre-
rendc var det at lcese, at Castlereagh i Parlamentet, i Anledning af Wilberforces
Motion om Forbedring i Krigsfangernes Behandling, yttrede: ,,Krigsfanger ere som
dsde for det Land, hvorfra de ere, og kun en Vyrde for det Land, der har dem;
man har derfor gjort nok, naar man bloi holder Li? i dem.""
2) Plakat, hvorved dette befales, uar af 25de Sept. 1807. Den af 20de Novbr.
angik alene Svovl. — Anm. af I. Chr. Perg.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
