Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum I. Niende Capitel.
134
nu. Dristige» og utilbageholdende bedommes alle offentlige Foranstaltninger; men
disse frie Tanke-Dttringer stade ikke i ringeste Maade, hos enkelte Individer undtagne,
Nationens Hengivenhed for sin Konge og for den Regjering, under hvilken den saa
loenge har felt sig lykkelig. Nationcn er rystet ved de uoprcttelige Tab, som den
har lidt, og ved alle Nceringsveies pludselige Standsning. Landets Indvaanere see
med Bekymring og Mngstelse den tilkommende Tid imode, i hvilken Kummer og
Elendighet» sorgeligeu bebuder sig. Men de anste ikke de Foranstaltninger, som ere
trufne til Landets Proviantering , kraftfulde nok i Forhold til Landets Trang og
Tidernes Crisis. En stor Flaadc af Skibe, som afvigte Host udsendtes til Aalborg
for at afhente Kornvarer, deels for Kongens, deels for Privates Regning, blev
indefrossen i Fjorden, og man ovpebiede roligen, og indtil Marts Maaned, Isens
naturlige Oplosning, uden at bekoste Skibene udisede i de fsrfte Vintcrmaaneder,
medens Havet var frit for fiendtlige Skibe. En anden Flok af Skibe nedsendtes i
Februar og fsrst i Marts til Aarhuus og sydligere Steder. Disse bleve uden
Undtagelse lagte i kongelige Transporter, og derved saaledes opholdte, at den beleilige
Tid forsvandt, og Faren paa Soen «endeligen forogedes. Da en Dccl af disse
Skibe paa deres Tilbagekomst ankrede paa Fladstrands Red, bleve de i Havnen
rsvede af engelske Baadc, efter et Forsvars, som Rygtet ikke kalder hcrderligt, og
en anden Dccl blev opsnappet af svenske Kapere. I Tider som disse, da enhver
Korn-Speculant omspcrndes af tusindfold Farer, kan det ikke ventes, at enkelt Mand
stal gjore sig til Offer sor det Almindelige, og uden Understottelse villigen frembcere
sin hele Formue paa Fedrelandets Alter. Idelt Tab underkuer Modet, og det er
saare sjeldent, at deslige Opofrelser paastjonnes med Erkjendtlighed. Intet synes
altsaa billigere, end at forsikre den modige og patriotiske Borger saa stor en Dccl af
bvad han vover, at ikke Forliset stal medfore bans totale Undergang. Men ogsaa
i denne Henseende have Vanstelighederne vcrrct mangfoldige. Medens Farten var
fri og übehindret af engelske Skibe, forlangtes af Regjerings-Commissionen 7 pCt.
for at assurere Skidet ned, og 7 for Tilbagetouren — en Procent, som var alt
for hoi til at den kunde vorde opmuntrende. Speculationerne lunknedes herved; men
de ophorte ikke. Midt i Marts Maaned standsede Assurancen; den svenske Krig
udbrod, og Tabet var saa sandsynligt, at Faa turde vove at udsende Farleier. De
Modificationer, som denne Forordning ved senere Concessioner har faaet, have vceret
frugteslsse; de ere ikke blevne os bekjendtgjorte , forend den sidste Termin atter var
udrundet. Saalcenge Regjerings-Commissionen Intet kan foretage sig, uden at
conferere med dem, som opholde sig i et utilgjcengeligt Land, saalcrnge kan dens
Foranstaltninger hverken blive kraftfulde eller lemvede efter Omstamdighederne. I
denne rcrdsomme Periode er Gieblikket vigtigt, og naar det «benyttet forsvinder,
kommer den beleilige Tid ikke saa let tilbage. Jeg kan ikke ncegte for Dem , boist
cerede Hr. Greve, at jeg i denne ulykkessvangre Tid betragter Norge som en Hjord
uden Hyrde, som et Land udcn Regent. Omspcendt af mcrgtige og rovgjerrige
Fiender, truet i sit Inderste med Hungersnod og dermed forbundne Blod-Scener, er
det tillige afstaaren fra al Forbindelse med det Land, hvorfra Fode og Frelse skulde
komme. De Ulykker, som Krigen afstedkommer i Danmark, ere paa ingen Maade at
sammenligne med dem, som Norge lider; thi hvilken Jammer kan stilles ved Siden
af den, som Hungersnod medfsrer?
’) AfKanonbaade. sidste er maaskec urigtigt; men den rette Sammenhang kjendes
ikke. Rcrder (Danm. Krigshistorie. 111 555) fortcrllcr , at 10 norske Kornskibe bleve
tagne under Fladstrands Kanoner 27de Mai 1808, og Commandanten tiltalt, fordi
l,an ei hindrede dette; engelske Historikere benfsre vistnok samme Begivenbed til 25de
April, og Garde (Danst-norsk Ssmagt Hist. 540) ovlyser, at der ei kom Kanonbaade
til den jydske Kyst, forend i Mai 1808, og at Kanonsiuvper og Joller ikke fsrcnd i
Septbr. s. A. bleve lagte ved Frederikshavn.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
