Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum I. Tiende Capitel.
136
var der neppe nogen Begivenhed, som i Norge opvakte mere Strak og Misnoie, end
denne übetimelige og uoverlagte Krigs-Erklcrring. Den betragtedes endog af de
Landets Borgere, som vare den danske Regjering meest hengivne, som et stort Misgreb
fra den danske Politite Side, og allerede opstod Anelsen om de mulige Folger deraf,
som i Tidens Fylde aabenbaredes. Denne Mellemkrig var en Forberedelse til Skils
missen mellem Danmark og Norge, og enkelte Nordmcrnd begyndte — stjont endnu
i det Fjcerne — at tamke sig Hensigtsmcessigheden af en Forbindelse, hvis Mulighed
hidtil havde krcenket hans indvortes Folelse; thi under denne Feide blev Nationen
tilfulde bekjendt med de Farer, som Krigen med Sverige under en isoleret Tilstand
medforte. England i Forening med Sverige maatte, under en alvorlig og kraftfuld
Anvendelse af sin Magt, kunne stoppe Norges vigtigste Indtcrgtskilder, og afbryde
fast al Tilforsel af Levnetsmidler. Derhos begyndte Norges Moend efterhaanden at
indsee Danmarks uheldige og utloge Politik, der ved ethvert Skridt vendte sine
Vaabcn mod Danmark selv, og misbrugtes af trolose Frcrnder og Venner til Dan
marks cget Fordcerv. Ruslands Krig med Sverige sigtede aabenbart mere til at
erobre Sveriges skjenne Provinds Finland, end til at udelukke England fra Bstersoen,
og tvinge det til Fred. Thi midt under Krigen vedligeholdtes en fredelig Handels-
Forbindelse mellem England og de russiske Provindser i Ostersoen. Til at fremme
dette Oiemed maatte Danmark i sin ncrrvcrrende nedtrykte Tilstand, i Fslge et
gammelt Forbund med Rusland, yde fit Bidrag ved at erklcere Sverige Krig, mcdens
dette Forbund egentlige» kun forpligtede Danmark til at staae Rusland bi i en defensiv,
men ei ien offensiv Krig. Hvor svage Grunde Danmark imidlertid havde til dette
Fredsbrud med Sverige, sees bedst af Krigserklæringen selv. Men Danmark haabede
ved sine Forbundsfrcrnder Rusland og Frankrige at faae Erstatning i Sverige for
det Tab, som det havde lidt ved Englands Overfald, og overilede sig ikke alene i
de fiendtlige Skridt, som dertil skulde lede, men retfcerdiggjorde ligesom den Hevn,
som Sverige strax ester tog. Ved Flaadms Tab var Danmark aldeles sat ud af
Stand til at overfare nogensomhelst Krigsmagt til Sverige, eller til at understotte en
Angrcbskrig mod dette Land. Dets Forbundsven, Frankrige, kunde i. al sin Storhed
og Eeiersglands, som paa den Tid havde naaet fin hoieste Tpidse, ikke med et eneste
Krigsfartoi understotte dette Angreb, og den russiske Flaade laa indspcerret og übe
vcegelig dybt inde i de ostersoiste Vande, og holdtes i Ave af den engelste Flaade,
saasnart Farten aabnedcs. Danmark maatte saaledes kun satte sit Haab til Natur-
Phcenomener, som ikke almindeligen indtrceffe, og som heller ikke i Aar understottede
en Exvedition fra Danmark mod Sverige. Det maatte stole paa, at Vinterkulden
skulde danne en lisbro over Sundet, og lcegge en Vei for stanste og danske Armeer,
som det aabne Hav, der vrimlede af engelske Krydsere, aldeles spcerrede dem. Men
denne Vinter var ingen alvorlig lis-Vinter. Farten imellem Danmark og Norge var
aaben endog i Vintermaanedcrne, og Sverige kunde smile til de ftanst-danske Rust
ninger paa de danske Ger, og trodse disse Armeer, som udsuede det svcrkkede Dan
marts Marv, uden at kunne losne et Skud imod Sverige. Danmarks Forhaabninger
maatte saaledes hvile vaa Ruslands Landmagt, der trcrngte ind i Sverige gjennem
dets ostersoiste Provinds, og paa den norske Armee, der ved en Diversion skulde
bryde Sveriges Krcrfter til Modstand. Men aabenbart vcrltedes derved Krigens
Hovedbyrde paa det ulykkelige Norge, som allerede kjcempede med de stsrste Lidelser,
hvorunder et Land kan sukke, Ncrriugslsshed og Hungersnod. Man spurgte sig i
Almindelighed i Norge, hvad Hensigten kunde vcrre af denne übetimeligen erklcerede
Krig ; man formodede at store Resourcer stode til Danmarks Raadighed, og undredes
isse lidet over, at Intet stede, eller kunde stee til at understotte den pralende Krigs-
Grklcering. Idet Europas davcerende Stilling gav Danmark Aarsag til at plante
sin Fane ved Tiden af den franske Orn, ester at vare bleven mishandlet af England ;
— thi langt anderledes vilde Danmarks Skjebne vcrre bleven, om Lykken fremdeles
havde fulgt Napoleon paa hans seierrige Bane, og Rusland var blevet sine stolte Loster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
