Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trefninger ved Lier, Toverud og Trangen. 139
maatte desuden fordeles paa den lange Forsvarslinje, da det var uvist, hvor Ind
faldet stede.
Imidlertid havde den svenske Hoer ved Krigens Aabning Fordelen paa sin Side.
Den trykkede de norske Limer tilbage over Glonunen, og det paastodes, at dersom
Armfeldts Armee havde vceret tilstrcekkeligen forsynet med Ammunition og Skyts,
vilde Kongsvinger vcere falden i de Svensses Hcender; thi Commandanten paa denne
Fcrstning sOberst de Sene) erklaerede den saa slet forsynet med Forsvarsmidler, og i
en saa elendig Forfatning, at han ikke lcenger vilde kunne holde sig. En svenst
Beretning paastaaer endog, at Commandanten havde strevet til Armfeldt, at han
ikke vilde lade sig stege paa Rist." Ester nogle Forpostfcegtningcr, hvori de Svenske
tilstreve sig Fordelen, gjoroe de et Angreb ved Lier den April med den forste
Brigade, forsterket med en Bataillon af Uvlands Regiment. De Norske forsvarede
fig kjcekt fra deres Forstandsninger, og General Armfeldt, som ved denne Lcilighed
selv commandcrrde, tog allerede Dispositioner til Rctraite, da i det samme en Colonne
under Anforsel af Major Cederstrom, som ved Local-Vanskeligheder var hindret fra
for at komme paa Pladsen, vifte sig i de Norskes Ryg. Under den Forvirring,
som derved opstod blandt de Norske, stormede Baron Carl Ankarsvard og Major
Hard Forstandsningen, og indtog den ester en haardnakket Modstand. Da nu tillige
Capitain Matern med en Troppe- Afdeling angeb de Norskes venstre Flanke, opstod
der Norden blandt disse, de retirerede iilfcrrdigen og overlode Positionen i Fiendens
Hcrnder. Fcrftningen Kongsvinger lettede de Norste Tilbagetoget, hvorved deres fleste
Kanoner bleve frelste. De Svenske gjorde ved denne Leilighed 3 Officierer og 92
Soldater til Fange. Paa svenst Side faldt 5 Mand, og 56 Soldater, 8 Officierer
og 2 Underoffiserer saaredes. Omtrent paa samme Tid erobrede Oberst Lagerbring
Vlaker-Skandse, og de Svenske gjorde sig Haab om, at Veien til Christiania var
dem aaben. Men Lagerbring blev, deels af Mangel paa Proviant og Fourage, deels
forfulgt af de ftemrykkende Norste, nsdt til at trcekke sig tilbage til Hovedarmeens
faste Stilling’).
Oberst de Sene blev saaledes nodt til at vige for Overmagten, og ester et
Tab af henved 200 Mand Fangne og Dode at trcrkke sig tilbage over Glommen
ved Kongsvinger. Denne uheldige Begivenhet» kastede en Skygge over de Seue, og
paadrog ham Overgeneralens Misnoie, der foranledigede et Forsvar fra hans Side,
hvori dan sogte at haevde sin og de Krigeres Hcrder, der stode under hans Commando.
Sagen maatte kjendes i sit hele Omfang, for derover at fcelde den rigtige Dom;
thi det er ikke altid den slagne Kriger, som fortjener Dadel^).
Men denne mindre heldige Begyndelse af Grcrndsekrigen kom ikke til Nationcns
Kundstab, forend Efterretningen om lykkeligere Vegivenheder kunde legges ved dens
Side. Den svenske Hcerforer stolede paa, at de norste Tropper formedelst en lang
Fred ikke vare krigsovede, og at den norste Overgeneral stulde vere uodt til at for
dele sin Krigsmagt langs Kysten for at forsvare denne mod den Sorustning, som i
England beredtes imod dem. Armfeldt bestemte sig saaledes til ved nogle Flyvecorps
’) De Norskes Beretning om Slaget sindes i Bilag No. 24 og 25, hvortil ogsaa er foie
de Svenskes Beretning, taget af "Der nordische Controlleur 1808", paa Bibliotheket
Stockbolm. llfr. Rader 11. 473 ff.^
-) De Seue bar forsvaret sin Fcerd i et Skrift om hans Levnetslsb og Tidshistorie",
Christiania 1811. Her fortelles adskillige Samtaler, han med Prindscn har holdt,
og fremlegges Breve, som ban med ham bar vexlet, hvori Prindscn vist nok har dadlet
ham i sterke Udtryk, men og formildet disse siden ved venlige og agtelsesnlldc lldla-
delser. De Sene berovedes vel sin Commando, og blev ei senere brugt i den svenske
Krig, men hans Konge viste sig ikke unaadig mod ham; thi da han kort ester sik sin
Afsted efter Anssgning, meddeeltes ham Generalmajors Rang. Paa flere Ma^der
formildede Prindsen den mod ham brugte Strenghed. levede siden paa Lokken
Solitude ved Christiania, hvor han dsde 182°’.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
