Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patriotiske Gaver. Frivillige Corps. 141
Det var imidlertid let at begribe, hvilken Glcrde Efterretningen om denne
Krigens heldige Vegyndelse udbredte over det hele Norge, der ikke uden Wngstelse
saae sine formedelst en lang Fred uovede Stridsmoend opstillede mod en Kriger-Rcekke,
der havde et stort Navn iblandt Europas Krigshclte. Ikke alene Resultatet selv,
Synet as de mange Krigsfanger, som droge gjennem Ostlandets Byer, og den
urokkelige Stilling af Armeens Forsvars-Linie, men ogfaa den patriotiske og varme
Tone, hvori disse lykkelige Begivenheder igjennem Budstikken foreiagdes Folket, udbredte
en Stemning iblandt Norges Folk, som i den Grad aldrig har sundet Sted. For
fatteren har sorhen bemcerket, hvilken besynderlig Varme der var udbredi over Bud
stikkens forste, af E. Falsen udgivne Blade, og han maa gjentage , at han aldrig
veed at have lcest noget offentligt Blad med den Interesse som dette. Dertil kan
han med Sandhed tilfoic, at han aldrig paa sin lange Lsbebane har oplevet et
Tidspunkt, i hvilket Fcrdrelandskjcerligheden viste sig i en varmere, rcnere og meer
almindeligen udbredt Lue, og i hvilken private Forhold, Ojenvordigheder og Lidelser
meer underordnedes Deeltagelsen i Etatens Stilling. Det var som om denne nye
Lykkes-Sol fordrev alle morke Skyer. En af de vigtigste, og visseligen den ide
ncrrmeste Aar for Krigen meest indbringende , Næringskilder, Trcelast-Udssibningen ,
ophorte aldeles i denne Sommer; Ekibsfarten var indskrcenket til den farlige, og
for Handelsmanden lidet fordeelagtige Kornfart ; Fiskeriets Ndbytte kunde ikke udsendes
til Üblandet, Metalfabrikkerne lede af Mangel paa Afscetning, Hungersnod herskede
i en stor Deel af Landets kornwse Egne, og Noden trykkede i hoi Grad Arbeids
klassen og Kystbeboerne, — men faa Klager hortes herover. Alles Oine vare hen
vendte paa Grcrndsen, og Alle glcedede sig over, at Norges gamle Fiende ikke kunde
fceftc fin Fod paa vor Fcedrenejord.
Folgerne af denne Nationens muntrere Stemning viste sig snart over det ganske
Land. Enhver ilede at bringe sit Offer paa Fedrelandets Alter. Provisioner, Penge
og Klcrdningsstykker strommede til vor paa Grcendsen staaende Armee, og iscer
udmcerkede sig Grosserer John Collett i Christiania ved at samle, befordre og selv
bidrage til Armeens Forpleining. Fast ethvert Nummer af Budstikken havde at
bekjendtgjore anseelige Bidrag as den Art, og i denne forste Krig med Sverige
erstattede privat Googjorenhed tildeels, hvad der, uagtet vedkommende Autoriteters
Anstrengelse, fattedes i den offentlige Foranstaltning af Mangel paa tilstrekkelige
Midler, og formedelst Landets blottede og neringslose Tilstand. Saaledes kunde
Grosserer Collett, efterat Krigen neppe havde varet i fjorten Dage, anmelde, at 55
- - meftendeels 4spendige — Vogne med Proviant og Forfriskninger vare afsendte
til Armeen. Det var ikke alene Nodvendigheds-Varer, men ogsaa Livets overdaadige
Nydelser, som sammenbragtes af deeltagende Landsmend til Armeens Vederqvcegelse.
Vi have Fiendens eget Vidnesbyrd om den Overflod, som herstede i den norske
Armee, iscer blandt de Militaire af hoiere Graders. Fra de Egne, som var Krigen
ncermest, sendtes Levnetsmidler af alle Slags, fra de fjernere sendtes Munderings
stykker, saltede Provisioner og Penge, og mangesteds aabnedes Subffriptioner til
Bedste for de Gsterladtes Enker og Born. De bedre Familier, som boede i Ncer
heden af Krigens Skueplads, iscer Presterne, aabnede gjcestfrie deres Fadebure for
deres stridende Landsmcend, og det var fornemmeligen til disse, at de samlede Gaver
fra By og Land sendtes, for deels at erstatte Udwmmelsen af Levnetsmidler hos de
Belsnning, end at 4 af deres Kammerater, som hensmcrgtede i Fcengsel paa Bergen-
huus Fcestning i Anledning af Urolighederne i Leirdal i Aarene 1799—1802, maatte
vorde frigivne. (Bee Morgenbladet 1843 No. 48). Saavel Lcirdelernes Wdelmod
som deres Tapperhed ved denne Anledning fortjener at bevares i Historien.
’) Da Adlersparre, efterat det Knorringske Corps af de Norske var blevet tilintetgjort
ved Prcestebakke, trykkede de norske Posteringcr med stor Overmagt tilbage, og indtog
deres Qvarteer, forbausedes han ved at finde i en Feldtstation i dette Land de meest
udssgte Lcekkerier."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>