Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum I. Tiende Capitel.
144
norske Armee befandtes Overflod as Ammunition og Provisioner, samlede for Statens
Regning. De offentlige Magasiner vare ingenlunde vel forsynede, og den almindelige
Nod tillod ikke at opdynge nogen Overflod i Magasinerne. Herffede der nogen
Overflod i Armeen, da maa den tilskrives den private Godgjorenhed, der mnuligen
kunde udbrede sig over hele Armeens Rcekker, eller frembringe en jcrvn og almindelig
Forsyning, der vel ogsaa kun strakte sig til Hcrrens hoiere Grader. I Regjerings-
Commissionen var det uafbrudt Gjenstand for Overveielse, hvor meget der kunde
afstaaes af de offentlige Magasiner for at lindre den almindelige Nod i Landet og
givc Landmanden Scrdekorn i Hcrnde. Armeens Forsyning og Omsorg for at lindre
den private Nod gik ved Siden af hinanden ; Regjeringen maatte dele sin Anstrengelse
mellem begge og underordne Fremtidens Bekymringer Haabet om en bedre Tilstand.
Aaret 1807 var et slet Hs-Aar, og den udfkrevne Fourage kunde vansteligen, og
paa mange Steder ikke, tilveiebringes. Hvor slet vor Armee var forsynet med
Ammunition, det vise de strenge Forbud, som udgik mod privat Brug af Krud, og
de Foranstaltninger, som bleve trufne for at tilveiebringe Salpeter. I vor Guerilla-
Krig var lidet Spergsmaal om Brugen af Kanoner, og paa begge Sider var der
neppe stor Overflod af dette Slags Ammunition, men vi have paa et andet Sted
gjort opmcrrksom paa, at den norske Armee i det Hele var langt stettere forsynet
paa Krigs-Material end den danske, og dette bevistes noksom af de Forsog, som
gjordes paa at liste den Slags Undsaetning fra de vel forsynede danske Krigs-Magasiner
gjennem de paa Havet vrimlende fiendtlige Krydsere.
Vi ville ikke indlade os i Gisning om, hvad der var skeet, dersom den svenske
Vest-Armee, med sterre Eenhed i sine Planer, kraftigere understettet i sine Midler,
havde overvceldet vort Fcrdreland. Vi ere berettigede til at troe, at vor Kriger-Hoeder
nu, som i fordum Dage, var bleven uplettet, og at dette Aarhundredes Begyndelse
havde fremledet Forsvars-Scener, som kunde stilles ved Siden af det forrige Aarhun
dredes. Vi tåge kun Krigens Begivenheder for os saaledes, som Krigens Historie
giver os dem i Hcende. Vi ville give vore davcrrende Fiender Fortrin med Hensyn
til Physist Styrke, og vel og til strategisk Konst, og den Ovelse i Linie-Exercits, der
har gjort den svenske Arme navnkundig; men deres egne kompetente Dommere have
givet vore Krigere deres Ret i den Slags Krig, som dengang forles paa vor Grcendse.
Den moralske Styrke var derhos uden Tvivl sterre hos den norske Nation og den
norske Armee paa den Tid. Der var da ingen Tanke om en skandinavisk Forening:
men den gamle National - Afsky for en Underkastelse under Sverige raadede i Nord
mandens Barm’). For at forebygge denne fremstod Nationen ligesom i Masse, i
sin forladte Tilstand frembar den midt i sin Armod, medens Nceringslsshed og den
meest trykkende Mangel paa Livets Fornodenheder raadede i Landet, Alt hvad Sol
daten manglede, og det saa rundeligen, at der i Leiren ofte var sterre Overflod end
hos Borgerne selv. Ved denne almindelige National -Deeltagelse maatte Krigerens
Mod styrkes og voxe. For Nordmcendene gjaldt det paa den Tjd at vcere til som
Nation eller at udslettes paa Nationernes Liste. Den samme Aand gik igjennem
Folket i alle Klasser, som i Krigen med Carl XII i Begyndelsen af det forrige
Aarhundrede. Vlandt de Vesvcrrligheder for Fienden under denne Krig, hvorover
Adlersparre klager, var ogsaa den, at Venderne ved ingen Midler vare at formaae til
at give Efteretning om de Norskes Bevcrgelser. Derimot» vare de stedse paa Fcerde
for at give de norske Krigere Efterretning om de Svenskes Planer og Marscher.
Slige Beretninger vinde Trovcerdighed, naar de komme gjennem Fiendens Mund^).
’) M derimod de Svenske allerede paa denne Tid snskede og haabede at bringe Noid-
mamdene til Frafald fra Danmark, sees bl. A. af en Proklamation, der er trykt i
Uddrag i C. A. Adlersparres Erinringar vid M. Bjsrnstjernas Anteckningar. Stock-
holm 1853. S. 94—95/1
Da Adlersparre efter Fcrgtningen ved Berby med stor Overmagt rykkede op mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
