Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum I. Ellevte Capilel.
146
de overladte til Private; men ingensteds havde de Aarsag til at klage over den
Behandling, de node. Paa enkelte Steder sindes endnu Spor af Arbeider, som de
svenske Fanger have udfort’). Endnu bedre var Officierernes Lod. De bleve tildeels
optagne i Norges bedre Familier, og Flere af dem have beholdt en venlig Erindring
om deres norske Vcerters Omgang. Forfatteren har senere talt med Enkelte blandt
disse Officierer, som betragtede deres Fangenskab i Norge som nogle af deres Livs
bedre Dage, og i enkelte Huse findes endnu Spor af den Erkjendtlighed, som de
ftgte at lcegge for Dagen for den gjcestmilde Omgang ved Anvendelsen af de sjeldne
Talenter, hvoraf Nogle af dem vare i Besiddelse
Ellevte Capitel.
Linieskibet Prinds Christian» Undergang.
historien om Norges Sokrig paa den Tid har ikke at fortaelle om saa heldige Bedrifter,
endskjont de enkelte Sammenstsd med Fienden vistnok vare mestendeels hcrderfulde for
vore Sokrigere. Den danske Somagts Kjcerne var knust ved Flaadens Ran, og
hele Sokrigen bestod i et Slags Kaperi, under hvilket vore faa Krydsere lurede paa
enkelte Fiender eller slet beskyttede Konvoier, eller vore Kanonbaade fmuttede ftem bag
Klipper og beskjsde dristige Fiender, som ncrrmede sig Land. Ide norske Farvande
befandt sig, som forhen’ bemcerket, ved Krigens Udbrud kun Linieskibene Prinds
Christian og Lovise Augusta samt nogle Kutterbrigger, hvortil kom nogle Kanonbaade,
hvis Antal ikke übetydeligen forsgedes under Krigen, deels ved offentlig Foranstaltning
deels ved privat Godgjorenhed. I Vintermaanederne forefaldt adskillige Fcrgtninger
imellem engelske og norske smaa Krigsfarwier, i hvilke Heldet forsaavidt var paa norsk
Side, at de engelske Angreb afsloges, og endog en engelsk Kutterbrig erobredes. I
engelske og. norske Blade beskrives disse Skjcrrmydster paa forskjellig Maade, i det
begge Landes Forfattere tilregne sine Landsmcend Slagets Hceder. Omendskjont vi
saaledes ikke ganste kunne faste Lid til vore Avisers glimrende Beskrivelser over disse
mindre betydende Fcrgtninger, saa give dog de Seierstegn, som erobrede Krigsfarwier^)
og afviiste Angreb ftembyde, os Ret til den Paastand, at den dansknorske Somagt i
sin Übetydelighet» ikke med Skam maalte fig med Fienden. Denne Hceder svcekkes
ikke derved, at de engelske Skibschefer efter saadanne mislykkede Angreb scedvanligen
forfremmedes i Tjenesten, hvilket endog var Tilfceldet med Chefen for den erobrede
Kutterbrig Seagull, som et Beviis Paa den engelske Regjerings Tilfredshet» med
Chefernes udviste Mod og Conduite^).
’) En Deel af den offentlige Vei ved Tangen igjennem Drammen istandsattes grundigen
af svenske Fanger, og Andre blcve brugte til Opbyggelse af Broen over Langen ved
Laurvig, som siden sdclagdes ved Flom.
2) Saaledes har Grev Azel Morners Pensel herligen decoreret en Sal paa Ulefoss hos
Stateraad Aall, hvor han tilbragte en lang Tid.
’) Tvende engelske Kutterbngger, Altart og Seagull crobredes i saadanne Skjcrrmydfler.
") Man see i ovrigt Holmbocs vclskrevne Afhandling i Samlinger til det norske Folks
Sprog og Historie 11. 246 ff., om Biitternes Krigsforetagender langs Norges Kyst
fra 1808—1814. — Withs Danske og norske Sohelts-Bedrifier fra Aarene 1797 til
1813/’ Kbhvn. 1819, indeholder for megen eensidig Ros over Alt som stede, til at
vcrre trovcerdig. mere fagkyndig og upartisk Beretning om denne Sskrig har man
nu i H. G. Gardes forncevnte Skrift, Den dansknorske Somagts Historie, hvor de i
dette Capitel omhandlede Begivenheder ere ftemstillede S. 497 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
